I dag dukkede ovenstående meddelelse med billeder op på min Linked In konto! Jakob er barnebarn til min gamle ven og kollega Klaus Heding der fortalte om sine bedrifter i familien. Jakob var en ung ingeniørstuderende og han fangede om nogen de guldkorn der blev ham givet.

Jakob har nu modtaget nedenstående fortælling om de dybeste rødder for både hans concept og for det som, nu afdøde, Klaus og jeg legede med.

Billedet er fra huset, et sundhedscenter nær Leh i Ladakh 1986

Kære Jakob... jeg ved, at du ved alt om dit byggekoncepts   nærmeste rødder i Bolivia, men har du nogensinde hørt hvad din bedstefar Klaus Heding og jeg sad og fandt ud af omkring tusindårsskiftet, da vi en sen nattetime i stjerneskæret på det ellers natmørke højland mellem Andesbjergene sad og fejrede vort fælles arbejde, hvor han var kaldt ud for at udvikle vinduer og døre i ferrocement? Midt i snakken fortalte Klaus, at det faktisk ikke var første gang, at han arbejdede med den slags huse her... altså huse bygget af soltørrede lerjordssten med selvbærende tag, altsammen gravet op af den jord de stod på! Det lyder spændende... hvor og hvad Klaus? Jo i 1987 havde han også sat vinduer og døre et tilsvarende hus oppe i Ladakh i Himalayabjergene!!! Det hus kender jeg godt, for det var jeg med til at bygge i 1986 svarede jeg, nærmest til vor begges forbløffelse og store fornøjelse... vi var begge sådan en slags u-landsbisser og elskede den slags tilfældigheder for samvirke. Ellers er det jo den egyptiske arkitekt Hassan Fathy der var den første til at revitalisere det gamle koncept for et selvbærende parabelformet lerjordstag, sådan som de gamle egyptere har brugt det i mindst 6.000 år.Det glæder mig meget, at følge hvordan du Jakob, med inspiration fra salig Klaus, nu har videreudviklet ideen til et helt nyt og moderne koncept! 

Det er virkelig godt gået, og du ønskes fortsat al mulig held og lykke med det hele.

Kh. Lars Jørgen