(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

1 / 6

2 / 6

3 / 6

4 / 6

(placeholder)
(placeholder)

5 / 6

  

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

MYTERNES TID OG HARUDERNE

Slaget ved Vercelli år 101 før vor tid.

OP TIL BEGYNDELSEN AF  VOR TIDSREGNING

KLIMA FLYGTNINGE!

Ligesom man kan konstatere at der gennem tiderne har hersket voldsomme globale klimaproblemer, med den bibelske "Syndfloden" i spidsen, så har også befolkningerne i det fortidige danske land måttet lide den tort, at livet er blevet udfordret af såvel klimaet som af krigeriske sammenstød og epidemiske sygdomme. Det har flere gange rusket godt i det ellers trygge danske land.

Omkring år 120 før vor tid er der således tegn på, understøttet af datidige  romerske rapporter, at store horder af folkevandringer satte sig i gang ned gennem det jyske land mod syd. Med unge mænd i de forreste geledder som stifindere og efterfulgt af store klan- og familiegrupper med alle deres pakkeneliker, husdyr og trækvogne, drog de afsted, til stor foruroligelse alle vegne hvor de nåede frem! Ja de har næppe været mere populære end vor tids flygtninge, der hvor dé trænger sig på. Dette har så også været årsag til, at de vedblivende fortsatte rejsen længere og længere mod syd... først i retning mod det østlige Sydeuropa, men så i en stor bue mod vest hvor det vides, at deres krigere deltog i- og tabte et stort slag omkring den Norditalienske by Vercellae, tæt på den nuværende grænse til Frankrig

De tre sysler med

Haruderne, Theutonerne og Himbrerne.

Lund & Madsen slægten

Midt i hele denne smeltedigle af folkevandringer har den jyske stamme Haruderne på en gang været med i forreste linje og samtidig forblevet stabile i deres gamle territorie i det vestmidtjyske Hardsyssel.

Hardsyssel udgør det primære geografiske hjemland for alle kendte forfædre i Lund & Madsen slægten som udgør min svigerfamilie på svigermor Kathrines side. Kathrines far Janus Lund var af bondeslægt spændende fra husmænd til herremænd, og han forelskede sig i- og dannede par med pigen Marie Jensine Madsen der var ud af en traditionsrig fisker- og husmandsfamilie.

Som det også fremgår af nærværende "Stamtræet" er det via Maries forfædre og hendes mor Trine Skaaning Jensen, at der er fundet forbindelse til den danske kongeslægt over flere generationer... herunder med kong Gorm Den Gamle og dronning Thyra som de absolutte hovedfigurer, men dog også i skarp konkurrence med den navnkundige vikingekonge Regnar Lodbrog.

HARUDERNE TEUTONERNE OG KIMBRERNE

  

Ud over Danerne der fyldte op i øst, optrådte andre stammer som siguloner, saballinger, kobander, kalier, ambronere, pundusere og vendere med flere af såvel germansk som keltisk oprindelse i vest. Heriblandt vækker især tre stammer interesse. Det er de to vestjyske grupper "haruderne" i Hardsyssel med blandt andre den gamle købstad Holstebro, "teutonerne" i Thy med Thisted som hovedsæde, samt "kimbrerne" i Himmersyssel med den store by Aalborg som magtcentrum.

Det ser ud til, at de tre befolkningsgrupper havde et særligt skæbnefællesskab, al den stund, at de ofte er omtalt for bataljer med den romerske hær, og i den sidste ende så naturligvis også med selveste Cæsar i Rom.

Det lyder voldsomt og uvirkeligt i moderne nutidige ydmyge danske ører! Men hvis det så skulle have været sådan..? Hvorfor var folk fra Salling og de øvrige nabosysler da ikke med? Tja, det var de vel også i et eller andet omfang... men skæbnekortene kan godt have været givet med store forskelle fra egn til egn, og iøvrigt er der i det hele taget stor usikkerhed om identiteterne og hændelserne som de forløb på den tid.

Misvækst og store oversvømmelser truede mere eller mindre over alt i landet, og ikke mindst i det vestjyske, hvilket kombineret med at befolkningen netop her også langt tilbage havde etniske rødder i det bjergrige centraleuropa, og måske særligt gode handelsforbindelser i retning mod både Rom og middelhavsregionen. Den slags kan godt have gjort en forskel på motivationen, sammen med den almindelige menneskelige trang til også gerne at søge eventyret og spændingen, når nu omstændighederne lagde op til at bryde op og finde nye græsgange!

Den brogede skare bestod af mange tusinde mennesker og de fulgte et langt stykke floden Elbens bredder mod øst i en kæmpe kolonne. I første omgang endte de i et længere stop i det nordlige Balkan, før de nærmest vendte rundt, og i en stor bue krydsede gennem deres egne forfædres gamle land... tilbage under madeleine- kulturens tid. De nåede både til Katelanien, Bretagne og andre steder i vest før orienteringen igen blev vendt mod Rom!

På ruten plyndrede de, og de deltog i mange slag som de gennemgående vandt i alle mulige alliancer mod romerne... men i et afgørende slag ved Vercellae i år 102 før vor tid tabte de så eftertrykkeligt, at det på det nærmeste førte til en udslettelse af dem alle... godt hjulpet af, at de som tabende part begik kollektiv selvmord... inklusive medbragte kvinder og børn! Alternativet var et liv som romernes trælle, og den skæbne ønskede ingen.

Imidlertid blev der jo alligevel taget tusindvis af krigsfanger, medens mange andre var hoppet af togtet undervejs. Dermed kan det så heller ikke udelukkes at nogle af de slagne krigere også er endt som lejesoldater i de romerske legioner, og at de øvrige i al mulig omfang kan have bosat sig spredt i landskaberne, de forskellige steder hvor skæbnen havde landet dem... Således skønnes det, at kun et fåtal er vendt tilbage til det jyske, men det har sikkert også været nok til, at der kom nye kulturelle krusninger på den hjemlige andedam, hvor omkring de fleste trods alt var forblevet hjemme.

Romerriget gik i løbet af de næste 500 år i opløsnig, og på det viste landkort for Norditalien fra 1300tallet vist herover, kan man se hvordan Italien, som det øvrige Europa inklusive Danmark i skiftende perioder, men nærmest hele vejen til nu har været opdelt i høvdinge- og fyrstedømmer samt alle mulige andre former for småstater. De har samarbejdet og bekriget hinanden i et væk. Ja, og i pauserne har de så også handlet med hinanden og udvekslet ideer!

Kathrine og hendes søskende i forhold til forfædre og efterkommere.

Folkevandringer Øst Vest Nord Syd.

  

Hvor meget kommunikation der ellers har fundet sted, frem og tilbage mellem de danske samfund og det sydlige Europa i romertiden og siden da, vides ikke præcist. At der hele tiden fandt udvekslinger sted blandt menneskene er der dog ingen tvivil om! Stort set alle fund af mumificerede lig i Danmark fra forhistorisk tid vidner således om stor mobilitet territorierne imellem, hvilket der blandt andet er konstateret gennem analyser af klædninger, tandsæt og maveindhold etc.

Af danske fund, som Grauballemanden fra tidlig jernalder og Egtvedpigen fra bronzealderen med flere, fremgår det generelt, at personerne samlet har haft oprindelser fra og forbindelser med alle hjørner af Europa inklusive Danmark.

Sammenholdt med bronzealderfundet af Janus rekvisiterne i Thy med flere, er der i samme omgang også klare indikationer for at en vis kulturel interaktion har fundet sted meget tidligt i historien... både da men, ifølge fund fra de tidligere stenaldre  også i de fjerneste fortider.  

Det vil sige, at der formentlig i flere årtusinder har været forbindelser mellem nord og syd og for den sags skyld også øst og vest, samt at omtalte store "Romekspedition" i det seneste århundrede før år 0 blot har været en hændelse blandt andre i historien... men dog nok en særlig ekstrem af slagsen! Der ser simpelthen ud til, at den europæiske gryde har kogt og kogt, tæskefuld af forskellige folkeslag med og uden eniske sammenhænge og af interessegrupper af allle mulige slags, hver især kæmpende om rum for egne visioner og begær.

Stammerne, og hvad de nu var, kom alle steder- og ingen steder fra, og de støttede og alierede sig på må og få, og alt efter forgodtbefindene, med enten kelternene, germanerne eller romerne, som uden nogensinde at komme til en reel magtafgørelse udgjorde tre dominerende europæiske fløje... og altså med diverse tilhørende gotere, saksere, alemannere, vandaler, alanere, anglere, burgundere, frankere, longobardere, galere, frisere, swebere og jyder m.fl. og i sidste ende altså også hunnere fra Mongoliet i det østlige Asien.

Rundt regnet kom det næste store ryk i det 4. og 5 århundrede... den tid der er kaldt Folkevandringstiden... om end skønt det bør nævnes, at menneskeheden alene som sådan, i bund og grund ligner en kæmpestor og uophørlig folkevandring! Pludselig rørte goterne på sig langs Donau og invaderede romerriget! De var selv blevet overfaldet af hunnerne der helt uventet truede og pressede Europa fra en helt ny side! Korthusene væltede da også på det nærmeste og sendte den helt store vandring igang på kryds og tværs.

Kort sagt kom det til at ryste hele posen med det europæiske puslespil af lande og teritorier, så stort set kun Rom efter år500 lå på samme sted som før... blot i stærk reduceret tilstand, og med den fungerende del af riget liggende i øst og med Istanbul som magtcentrum! Dette østlige Rom endte iøvrigt som det romersk/kristne Byzantinske Rige år 550 - 1400 og det muslimske Osmaniske Rige 1300 - 1923, medens det gamle Rom og omegn gradvist blev opslugt i det der blev til Vesteuropa... den gang inklusive Afrikas nordkyst.  

    

Janus og Marie levede hele deres liv i Hardsyssel og såvel slægterne Lund og Madsen har deres eget afsnit "Lund og Madsen" her på webstedet, og herunder beskrives også hjemegnen "Hardsyssel".

Forbindelsen til kongeslægten går via oldemor "Trine Skaaning Jensen".

Herudover er familien omkring Janus og Marie omtalt i nærværende afsnit om "Almuen"