(placeholder)

1 / 6

2 / 6

3 / 6

4 / 6

5 / 6

6 / 6

(placeholder)
(placeholder)

  

Hvor kommer vi fra, hvem er vi og hvor skal vi hen!

"FørFør" og "Guderne" samt "Big Bang", "Jord&Liv" og "En Ny Start" afsluttet med "Hominiderne".

Darwin i Kosmos

INTRODUKTION

Fra ingenting til materie, liv og kamp!

Parat

SKABELSEN

Drivkraften bag dyrkningen af emnet "Skabelsen" er opstået lidt som den nysgerrighed der hele tiden vokser, når man åbner en Pandoras æske! Man bliver overvældet, men bevarer forhåbentlig også fatningen og håbet om at "finde"... og derfor også... at få låget lagt på igen! Om ikke andet, så for at bevare "overblikket" og at kunne gribe ud efter de mest iøjnefaldende fortællinger der lige netop slipper inden for ens rækkevidde! Det er vildt hvordan Google kan føre en ud i de mest fantastiske scenarier tilsat alle mulige og umulige menneskelige betragtninger! Man kan blive ved i en evighed! Fascinerende!

Formålet med "studierne" var i første omgang sporadiske... men hurtigt opstod der trang til at få styr på "et eller andet". Skabelsen var jo nærmest det aller første jeg lærte om i landsbyskolen i Skarrild hvorfra jeg gik hjem og byggede en skraldeskulptur! Den lignede mest en totempæl, og min med den var da også, at udnævne den til en "gud" og bede til den! Ja, jeg måtte simpelthen teste om det nu også kunne passe, at den "rigtige gud" ville komme efter en, hvis man legede med andre guder!

Ingen ting skete... og resultatet blev da også, at jeg tænkte, at så var der nok heller ikke nogen rigtig gud! Det hele var nok bare en gode historier som dem om Hans og Grethe eller Den Lille Rødhætte... og fedt nok med det, jeg var vild med eventyr inklusive deres ofte kloge moraler! Nu 70 år senere var jeg så bare mere fokuseret på at fine "sandheden" om hvordan verden og menneskene  opstod... og hvordan dette er gået kan man så... nu se i det følgende.

Det vil sige, at jeg ikke, som så mange andre, bare lige vender tilbage til Adam og Eva, for at begynde min fortælling! Nej, jeg går tilbage til begyndelsernes begyndelse i den uendelige tomhed bag det store BIG BANG... for lige at få det hele med fra der hvor min og den menneskelige hjerne slet ikke kan følge med, og så må PARADISET med de to "første mennesker" altså finde sig i, at være blevet indpasset der langt langt senere, hvor den fortælling formentlig hører hjemme, nærmest i slutningen af den store fortælling!

På bibliotekerne og andre steder på nettet er der et væld af skabelses- beretninger, som det står enhver frit for at frekventere, og dem vil jeg ikke konkurrere med... men jeg forsøger at lave en tråd i billeder og billedtekst hvor man på en overskuelig måde har chancen for "trin for trin", at skabe sig et billede af hele skabelsesforløbet fra begyndelsen til nu, hvor vi iøvrigt fortsat befinder os midt i jordens og universets formentlig evigt dynamiske skabelsesproces!

Konkret følges processen i tiden, fra lige før Big Bang for omkring 13.8 mia. år siden og frem til tilstedeværelsen af de aller første hominider, der rejste sig og gik på to ben blandt de andre primater eller abemennesker... antageligt for omkring 5.3 mio. år siden, og som i over 3 mio. år derefter udviklede sig til nye stadig mere sufistikerede arter af den slags som siden gled over i- og er blevet kategoriseret som Homo-sapiens eller Mennesket.

EMNET "SKABELSEN"

...er her på  webstedet sat til at foregå fra tiden før Big Bang ca.13.8 mia. år før nu, og frem til de første Hominider, Australopithecus Garhi, der begyndte at fremstille værktøj af sten for omkring for 2.600.000 år siden... måske på verdens ældst kendte boplads der netop stammer fra den tid, og som der er fundet spor efter i Gona, Etiopien.

Med homininen Australopithecus Garhi siger vi farvel til emnet "Skabelsen" og goddag til hominiden Homo Rudolfensis hvormed der åbnes for næste emne Menneskene


Men Men!

...først venter jo alle afsnittene som præsenteres yderligt på næste side med, en afsnitsoversigt inklusive de også herunder viste billedlinks!

Det vil sige, at du kan springe allerede herfra, hvis du føler dig tilstrækkelig informeret med mine betragtninger.


God Fornøjelse!

SKABELSENS AFSNIT

Bare for at lægge bunden for alt det om menneskene og deres bosætning og andre eskapader må vi altså lige kigge lidt på "Skabelsen" sådan lidt i de mest overordnede lag! Og uvægerligt må det starte lige der' i afsnittene;

  

"Før Før" og så med et skævt kig til

et par håndfulde af "Guderne" og de andre af fortidens folkeforførerne!

Begge disse afsnit er dog i mine øjne mest gement menneskelig tankespin og i realiteten uden for vores intellektuelle rækkevide!

  

Mere kontant og reelt oplysende omend stadig nærmest umulig, at fatte er så nok de følgende afsnit med fokus på først selveste "Big Bang" der ud af intetheden, i et splitsekund og ud af en komprimeret kugle som en tennisbold (Eller var det en badebold!), sparkede universet igang... og det med en kraft der gør, at hele universet fortsat, den dag i dag, udvider sig i et stadig større og større rumfang, alt medens vores "Jord og Liv" gradvis gennem, indtil videre ca. 13.8 milliarder år, har taget form.

  

Ja, og bedst som det gik derudaf kom der så endda en meteor af kæmpeformat og omtrent slog det hele tilbage til "En Ny Start"! Og tænk sig uden denne ville menneskene næppe nogensinde være opstået! Men altså, ved tilfældighedernes magiske spil opstod nu menneskets nok ældste forfædre "Hominiderne".

  

Mange vil nok allerede have fundet på, at benytte den nederste række links fra øverste side her, eller linkene integreret i teksten herover!

Imidlertid er jeg jo vild med billeder, og så er det jo rart når man er hjemmevant på sit websted, at have nogle smutveje når man er nået til... ikke længere at have behov for at læse alle sine forklaringer igen og igen.

Eksempelvist ved at kunne klikke på et forsidebillede... herover med Darwin, og så lande direkte ved nogle andre lækre billedlinks der fører direkte til set ønskede mål!

SAMMENFATNING

For mig selv opleves det, i forlængelse af ovenstående, dog stadigt interessant, at gense egne gamle forestillinger, så jeg "væver" lige lidt endnu!

I forhold til, at forsøge at forstå eller bare at kende til Skabelsen af vort Univers, planeten Jorden og vi Mennesker har jeg virkelig været omkring...! Der er jo knap hverken en begyndelse eller en ende på fortællingen! Alt kan udstrækkes til det uendelige... uanset retning i både tid og rum! For en ting er sikkert og det er, at man i dette studie må sande, at der er grænser for hvad og hvor meget den menneskelige intelligens er i stand til at kapere... fuldstændig som, at den "kloge" ugle eller et hvilket som helst andet dyrisk væsen nogensinde må formodes, at ville nå frem til at løse selv den simpleste andengradsligning!

Der findes et lukket land for os alle! Men derfor kan vi jo godt lægge hovedet på skrå og se spørgende ud på en forstånde måde... og det er det jeg så prøver og spørger: Er der nogle facts?

FAKTA

Altså, det der med guderne og deres tilhørende skabelsesberetninger! Den slags er for langt ude... det kan ikke lige bruges her direkte! Men for fuldstændighedens skyld tager jeg dog indledningsvist et lille udvalg af forskellige slags op, og kigger på dem som de kuriositeter de trods alt er!

Utvivlsomt har guderne og for den sags skyld alle mulige "ismer" intet med den reelle skabelse at gøre! Den skabelse der er sat fokus på her, er nemlig udelukkende den fysiske- og biologiske evolution! Den forudsættes indiskutabelt, at være foregået fuldstændig tilfældigt og alene ved påvirkning af naturkrafternes bevægelser og mutationer! Dette er og har været en nok så kompliceret affære, men det skal da medgives, at set i en antroposofisk vinkel har menneskelivet til alle tider også været spundet ind i alverdens metafysisk tankespind, der i et væld af åndelige besættelser har domineret den menneskelige tilværelse!

Omend den slags uhåndgribelige  fænomener ligger uden for menneskelig forstand og må anses som ren indbildningskraft, så fylder det dog så meget, at det i det mindste er en tanke eller to værd og vi ser lige lidt på:

Shamanerne, Odin og Thor, Gud Fader i Det Høje, Darwin, Aksel Larsen, Afrodite, VS Venstresocialisterne, Mao, Ra, Steen Ejler Rasmussen, Enheduanna, Budha, Bob Dylan, Pacha Mamma, Baime og Peter Plys!

Men aller først må vi lige have begge ben på jorden og helt konkret begynde ved tiden "Før Før"... snusfornuftigt må der jo uundgåeligt have været en tid eller en universel tilstand langt langt tilbage uden for vor forstand! Den tid jeg kalder jeg "Før Før" og ja, hvad ved jeg? Måske har- eller eksisterer der ind til flere ukendte dimensioner oven i længde, bredde og højde... måske noget med tid og rum og/eller lyd og synlighed og... gæt selv!

Når nu der så er opnået en slags "klarhed" om den ubegribelige fjerneste fortid og det lille udpluk af diverse trosretninger, har det været rigtig spændende at kaste sig over det der vides... og så finde ud af, at man også her er hægtet af! I det mindste opleves det, at også "videnskaben" ofte befinder sig mere i tro og gæt end i viden, men dog normalt med kortene på bordet og uden overtro.

Den grundlæggende skabelsesberetning er overordnet beskrevet i tre faser... Dels omkring "BigBang" og de kosmiske kortslutninger og samling af rumstøv der førte til tyngdekraften og klodens dannelse gennem de efterfølgende godt ni milliarder år, da kloden var dannet i nogenlunde fast form og efterfulgt af nok en milliard år, hvor eksempelvist den kemiske forbindelse til "vand" og dermed begyndelsen til "liv" skønnes at være opstået!

Livets opståen i den efterfølgende tid var- og er i realiteten også en del af den evigt bestående- og fortsatte skabelsesproces, som for dettes vedkommende, indtil videre kortfattet kan siges, at omfatte laverestående og højerestående liv fra encellede organismer til komplekse store dyr... herunder dinosaurer og de første pattedyr. Hele denne proces stod først på i noget der ligner 3.4 milliarder år, frem til en dag for ca. 65 millioner år siden, hvor en kæmpe meteor braser ind i jordkloden og smadrer det meste af det liv der ellers var gang i, således at kun det allerstærkeste liv var i stand til at overleve ind i den tid der fulgte.

Da røgen havde lagt sig efter meteornedslaget var der mere eller mindre sat gang i klodens overflade hvor det land vi nu kender som jordens kontinentalplader, rev sig løs fra en samlet beliggenhed på klodens sydlige halvdel, hvor de flød fra hinanden og efterfølgende stødte ind i hinanden, for på en gang at danne nye havstrømme og bjergkæder inklusive evindelige og altid totalt omvæltende klimaskift... altsammen muligvis som det livgivende input, der også medvirkede til at skabe den eksplosive udvikling af klodens nyere dyre- og planteliv, der især skete i de kommende 10 millioner år... perioden som jeg kalder "En Ny Start".

Det var i denne periode, og i de efterfølgende godt 50 millioner år, at udviklingen af de første stamfædrearter til menneskene, hominiderne, har fundet sted! Formodentlig først i form af mindre gnavere, og senere nok tydeligere i form af de kommende lemurers stamfædre, hvoraf nogle udviklede sig i flere retninger, blandt andre til henholdsvis chimpanselignende primater som til de første "Homininearter" Sahelanthropus Tchadensis etc., der så igen dannede grobund for udviklingen af, i sidste ende, de opretstående- og gående homininer som Ardipithecus... Cadabba og Ramidus. De fortsatte kæden af stamfædre til de første menneskearter som...

Homo Rudolfensis og Homo Habilis, hvorfra der fortsatte en udvikling frem mod Homo Erectus der dominerede den menneskelige udvikling i op mod 1,5 millioner år inklusive  diverse overlap til både Homo Heidelbergensis og Homo Neanderthalensis med flere, indtil evolutionskapløbet blev vundet af...

Homo Sapiens der kom med i løbet for ca. 200.000 år siden og som for ca. 25.000 år siden endte som eneste menneskeart på Jordkloden.