2

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

4

(placeholder)
(placeholder)

3

5

6

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

Med huler, huse og omhu skal verden bosættes

VELKOMMEN

Op al den ting... verden består

Projekterne  ”Projekterne(Anvendes på webstedets side for ”Projekterne”)

Det gik længe vældigt for mig med at dyrke mine passioner og ellers drømme mig væk fra den kedelige hverdag… men efterhånden bredte ungdommens safter sig i kroppen med krav om egne præstationer! Det slog ikke mere til, at slå græsplænen eller bare at passe mit arbejde for at få anerkendelse… der skulle andre boller på suppen og også gerne nogle skillinger! Men hvordan skulle jeg nu lige gribe det an, og samtidig holde fast i drømmene… forvirringen var stor. Ganske vist var jeg selv gået ud i byen og havde skaffet mig en læreplads, men det havde jo alligevel krævet hendes underskrift, og helt forsørge mig selv med lønnen derfra kunne jeg heller ikke! Min mor betalte derfor for det pensionat hvor jeg fik min mad, medens jeg så selv sørgede for bolig som kunne klares med et kælderværelse for 50 kr. om måneden. Det lyder billigt, men var dog godt og vel en ugeløn, som i starten med en timeløn på 83 øre i 45 timer hver uge var 37 kroner og 35 øre.

Så da jeg nærmede mig læretidens afslutning og i øvrigt var blevet gift og far kørte overvejelserne turbulent afsted! Bortset fra et job som slagteriarbejder en formiddag i svenske Jönköping under en springtur fra lærepladsen i 1963 havde jeg aldrig påtaget mig et job udelukkende for pengenes skyld… det var for lavt syntes jeg, og det udholdt jeg jo altså heller ikke længe. Så det så mørkt ud hvis min manifestation skulle handle om at tjene kassen. I første omgang blev jeg dog redet af gongongen og jeg kunne skifte murerkasketten ud med en sort militær baret… mit liv var skudt til hjørne og parkeret som værnepligtig soldat på Dragonkasernen i Holstebro hvor overvejelserne så kunne foregå i lidt mere smult vande.

Et job eller en uddannelse for mig måtte nødvendigvist indebære et mindstemål af relationer på tværs af mine passioner, før jeg ville være i stand til at mobilisere de nødvendige kræfter. Som barn og ung inklusiv i læretiden havde jeg ofte drømt om- og forestillet, at det kunne være spændende at søge ind i kunstens verden! Ungdommen og læretiden faldt jo i de år, hvor min aktuelle opholdskommune Holstebro satsede stort på kunst og kultur, så tanken så jo længe ud til at være realistisk… om end nok også brødløs! Men pyt havde jeg tænkt medens jeg tog de første tilløb samtidig med livet som murerlærling… men så grundet de familiære omstændigheder med krav om brød på bordet her og nu, så blev det alligevel byggeriet der kom til at trække læsset, dog uden at jeg helt opgav kunsten… det vil sige, at det gjorde jeg jo alligevel, for jeg genvandt aldrig modet til et sådan spring… realitetssans vil nogen måske kalde det. Det med talentet eller ej kan vel næppe afklares nu, men værre var nok mit handelstalent som altid udelukkende har været baseret på held! En lidt ældre udgave af en ung murer fra Holstebro Jens Jørgen Thorsen slog ellers sine folder i hele landet i disse år, og hvorfor så ikke også en Lars Jørgen Jakobsen!

Alt i alt blev det at bygge huse trods alt også en spændende rejse, hvor jeg har kunnet udfolde mine ideer, og oven i købet komme i aviserne med flotte anmeldelser, ligesom et hus blev fundet banebrydende nok til at blive taget med på arkitekternes 100års jubilæumsudstilling på Aarhus Kunstmuseum i 1979, og så langt så godt. For efter nogle opfølgende byggerier faldt konjunkturerne så meget at tryghedsnarkomanen igen trak følehornene til sig og tog springet over i en langt mindre risikabel beskæftigelse, som så bare uventet gav skubbet til flere ture kloden rundt og nær 25 år som rejsende i bæredygtigt byggeri og som international projektudvikler, gæsteprofessor og direktør for det hele, i samarbejde med præsidenter, en forsmået nonne, fordrevne familier og fortabte enker samt imamer og ateistiske frihedskæmpere med mange flere.

Det blev en tid med forslaw i, og jeg knejsede så der måtte holdes på både hat og briller i den tid, om end mine resultater nu naturligvis også var resultatet af mange andres indsats, danske såvel som lokale kolleger og brugere etc. Nå men både før og efter denne globale indsats skete der jo også andet, og det hele har jeg nu samlet i udpluk og sat op i et selvstændigt webgalleri, dækkende hele den professionelle hulter bulter karriere lige fra de kunstneriske tilløb over diverse mellemuddannelser og mellemjobs, til og med tiderne som murer, arkitekt og projektudvikler inden for demokratisk humanistisk planlægning/udvikling.  

I alt hvad jeg gør vil jeg være den bedste. Det er der så bare så mange andre der også vil være. Derfor har jeg også stadig til gode at opfylde den udfordring. Men jeg er ved godt mod, for i 1957 vandt jeg tredjepræmien i en intern dansekonkurrence på Jyttes og Jørns danseskole i Struer, og siden da, har jeg ment at alt er muligt, og helt sikkert… jeg har hver gang gjort mit så godt jeg kunne.

Lidt om overvejelserne forud for opsætningen af webgalleriet.:

Egne kunstforsøg:

Det som det blev til på dette område er absolut sparsomt og en web-udstilling heraf kan sikkert retfærdiggøre både hån, spot og latterliggørelse… men omtalte værker er på godt og ondt væsentlige dele af min person, og de skal naturligvis formidles videre til den måske allervigtigste læser, den måske vildt entusiastiske og nørdede efterkommer der om 500 år måtte ønske at granske i selv dette ydmyge hjørne af sin uendelige sump af en slægt.

Byggeri som kunstart:

En anden del af web-udstilling er den om mine byggeprojekter. De er min ydmyge hyldest til de som var flinke nok til at betale mig for at komme og give en hånd med, såvel på byggepladserne og ved tegnebordene som henholdsvist det ene eller det andet. Ud over at have bidraget til min økonomi har løsningen af disse opgaver også tilfredsstillelse af mit behov for udfoldelse af såvel rumdannende aktivitet som af kunstnerisk kvalitet. At det hele så også har fungeret som mine små gaver til menneskeheden! Det er jo bare den rene magi!

Mit frie samfund:

Det er kun perifert at jeg har uddannet mig i retning af fysisk og økonomisk planlægning/udvikling, men jeg snuste da til det og blev optændt af både drømme og sværmeriske tanker om hvordan verden, med et snuptag fra min side, kunne blive et bedre sted at opholde sig. Imidlertid blev det kun til få kommandoraids ud i planlægning, undervisning og lidt projektudvikling før det hele var forbi på den front, men så havde jeg da også lige fået luftet mit ”frisind, store vid og miskendte geni”. Glimt af dette danner stammen i det sidste galleri, sammen med mit sidste afdansningspåhit… manifestet til fordel for en ny humansocialliberal verdensorden "Et nyt mønstersamfund". (Dette afsnit er endnu ikke færdiggjort 2021)