(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

1 / 9

2 / 9

3 / 9

4 / 9

(placeholder)
(placeholder)

5 / 9

6 / 9

(placeholder)

7 / 9

9 / 9

8 / 9

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

  

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

Drengen og manden skudt op af den jyske muld.

(placeholder)

Manddommen

Men ak, det der ventede var et pludselig trængt arbejdsmarked hvor der  måtte tages til takke med freelance jobs som sjakbajs og daglejer på skiftende byggepladser, blandet med undervisningsjobs på både teknisk skole, arkitektskole og universitet… alt samtidig med udvikling af et opdateret forsøg på at gennemføre en personlig ny kampagne for "Bedre Dansk Byggeskik".

Et prøvehus opførtes i eget regi under firmanavnet Mur og Rum Bygningskunst og det fik super flotte anmeldelser i såvel dagspresse som fagpresse! Men tiden og markedsføringen var ikke med! Der blev ganske vist bygget og solgt flere huse. Det gik trægt, og i stedet for at kæmpe videre med nye tiltag blev initiativet helt uventet et afsæt for det store spring ud i en personlige guldalder som international projektudvikler... først i Himalaya og siden i Andesbjergene, men også med sidespring også til Afrika og Sydøstasien.

Hovednummeret i dette udvikler-cirkus var et byggekoncept for opførelse af huse med vægge og selvbærende tagkonstruktioner bygget af soltørret lerjord... Dette kunne give fattige beboere i fjerne bjergegne, med mangel på træ, mulighed for alene ved egen kraft og uden penge, at grave nye huse op af jorden lige der hvor de ønskede at bygge dem.

Siden blev værktøjskassen udvidet med et koncept for bæredygtig planlægning og lokaludvikling med folkelig deltagelse...

Det var banebrydende for udbredelse af en demokratiske kultur i Bolivia og blev også prøvet lanceret i Cambodia, men tiden trak ud, og pensionsalderen ramte lige før verden og demokratiet var på vej til at blive redet!

  

Min mor og jeg foran Aarhus Rådhus i 1947

Barndommen

Ude i Dalsgaard i helligdagene skøttede jeg mig ind i mellem i familiens skød og nød menneskeligheden i nabolaget af små husmandssteder, der hvor den store verden begyndte på Hindbjerg Station... den gang, før den var gået af lave, og hvor alt blev betragtet som evigt gyldigt.

  

Derfra gik turen via Silkeborg videre ud i det midtjyske med husbestyrerinden og kromutteraspiranten forbi, blandt andet flækken Silstrup ved landsbyen Skarrild, Skjern Å og den stille flydende kanal... samt formbrændselsfabrikanten Kjerstein, for så pludselig også at passere badehotellet i Løkken, Svirrebommen i Lemvig og hotelværelse nr. 17 på Hotel Struer... med udsigt til byens havneindsejling og snarlig indgåelse af livets første venskab og i sidste ende, at opleve debuternes debut på forsamlingshuset "Folkets Hus" også kaldet Teglgården.

  

Årene i Struer blev mit fundament for livet, og i 14årsalderen kom det første  vink om nye tider. Min mor havde giftet sig med hoteldirektør  Valdemar Jørgensen og sammen ville de starte på en frisk ude et sted ude på heden.

Barndomslandet i Struer mellem 1953 og 1959

Ungdommen

Det med "hedelivet" var ikke en plan jeg var taget i ed på, og med ungdommens komme måtte bondelandet vige! Nu handlede livet om dans og piger, så den planlagte deportation til Kongenshus endte i en mindre magtkamp og en alternativt udstationering på en kost- og realskole i Grindsted... langt længere borte i denne sydlige ende af heden! Men der bare krydret af mødet med nye venner, nye tøser og også helt nye tanker og former for udsyn, der for mig var aktiviteter af hidtil hel ukendt intellektuel karakter... med samtaler om politik og kultur, som ganske vist strøg lige hen over hovedet på mig, men alligevel! Et eller andet sted påvirkede det jo stemningen, omend der fulgte en chokerende hård omskoling til... fra en fri gadedreng til en disciplineret kostskoledreng. Nåe ja, et forsøg derpå da.

Undervejs med tilhøret til Kongenshus og egnen deromkring skete der desuden dette, at jeg blev kendt med et slægtskab til kartoffeltyskerne på Alheden, hvilket skabte den første spire til min interesse for slægt og historie… og så kom entreen på murerstilladserne i Holstebro og den helt store kærlighed før det hele endte med et svendebrev i hånden og en helt fantastisk søn på armen.

En ny og anderledes fase af ungdommen indtrådte.

Murersvenden droppede at blive militærnægter og blev i stedet soldat til fordel for den nye familie, før han og alle tre senere landede i Aarhus. Nu som ejer af et gammelt landarbejderhus og som studerende, og snart efter med nok en fantastisk søn. Alt medens store visioner og våde drømme holdt dampen oppe.

Drømme om et liv som kunstner var lagt på hylden, og målet var nu en holistisk redning af den ganske verden... økologisk, æstetisk og funktionelt... og altsammen selvfølgelig i en marxistisk indpakning.

Brødet blev dog hele vejen tjent med jordforbindelsen i orden, og ved hårdt arbejde som freelance murer og lettere arkitektarbejde, og så "pludselig" endte ungdommen for alvor med en bestået eksamen og det eftertragtede medlemskab den faglige forening Arkitekternes Landsforbund, så var man arkitekt maa. og nu kunne verden bare komme an.

Landarbejderhuset var skiftet ud, og et gammelt byhus var nu istandsat som familiens bolig. Det resulterede i en kommunal præmie for at forskønne bybilledet, så den unge arkitekt kunne gå på vandet ud i den vide verden!

Kongenshus, her under en hedebrand i 1959, blev et fixpunkt i livet.

Alderdommen

Ja, og her er vi så nu...

Ungdommens landarbejderhus og yngste søn

Praktisk murerarbejde i studietiden

Fra Bedre Byggeskik i Aabyhøj, Danmark

Til Huse af Lerjord i Lahuachaca, Bolivia

Efter en smuttur til Sejlhusene i Struer...

...endte det med Rolighedsvej i Risskov

...og her er vi så med en selfie fra Den Gamle By, september 2019

  

Tillykke

...dette var "overskrifterne" til mit spændende liv, og skulle nogen efterfølgende være blevet nysgerrig efter detaljerne fra de selvsamme skitserede livsafsnit, kan jeg kun anbefale at læse videre i de nærmere beskrevne kapitler her på webstedet og i vedlagte prosafiler.

Beretningerne på webstedet kan sammenlignes med fotoalbums med ledsagende tekster, og prosafilerne er så det modsatte... bestående af tekster med understøttende billeder.

Samlet udgør prosafilerne min egentlige selvbiografi, som jeg kalder:

"En dreng i et spil kegler"

...den vil nok i nogen grad forekomme overlappende i forhold til det tilsvarende tema på webstedet, men de to udgaver kan også ses som to forskellige bud på samme fortælling!

Resten af webstedet vil selvfølgelig også i nogen grad være en spejling af selvbiografien, men her gælder samme budskab... de understøtter hinanden.


Byhus klar til manddommen

Afslutningen på ungdommen

HER ER MIT LIV

... fra lille dreng til gammel mand ...

INTRODUKTION

Venter

Igang

Klar

Edikt

BEMÆRK

Selvbiografien her på webstedet er primært billeder med med tekster

medens selvbiografien som bogværk mere er tekst med billeder...

I bund og grund kom jeg væltende ”hulter til bulter” her til verden,

og min rute har på lange stræk været ret så usikker og slingrende som en pinball i sin "søgen" efter point!

  

I midlertid har ruten også momentvist været afbrudt af klarhed og retningssans, hvilket i den sidste ende har ført til titlen på mine erindringer:

  

"En dreng i et spil kegler"

Umiddelbart følger selvbiografien historiens gang, fra tiden omkring undfangelsen kaldet Begyndelsen, og til Alderdommen.

  

Undervejs passerer den så også

Barndommen, Ungdommen og Manddommen.

  

STIKORD TIL MINE ERINDRINGER

Begyndelsen

Handler om min mor Krista og hendes vej, fra husmandsstedet og hendes mindre søskende i afkrogen Dalsgaard i Hørup sogn ved Kjellerup, til Aarhus og livet som køkkenpige og ensom lille nor fra landet i den store by.

  

Efter en klassisk begivenhed i denne situation gemte hun sig og ventede den sidste tid ved en lejr for tyske flygtninge i Karup, før hun vendte tilbage for, at føde i Aarhus og siden tage hjem til familien i Dalsgaard... og med børnehjemmet i Kjellerup samt en plejemor i Risskov, således, at det hele endte med røræg (æggesnaps) på Kroen i Krogen i Aarhus.

  

hvor min aller første erindring... på det nærmeste bliver der hvor jeg sidder hos min mor "Nutte" på kanten af bassinet til springvandsskulpturen Agnete og Havmanden, lige ved byens dengang seneste arkitektoniske klenodie... Det nye rådhus ved Park Allé.

  

Husmandsstedet i Dalsgaard

Børnehjemmet i Kjellerup (nyere foto)

Familieplejen i Risskov (nyere foto)

Lykkelig tid på en formbrændselsfabrik

Det med pensionsalderen var ikke så galt endda, for hjemme igen, ventede fem børnebørn, det sidste selvbyggeri... for ikke også lige lige at nævne 2 sønner... begge med både byhus og bondegård der trængte til en kærlig hånd!

...ja, og så var der jo fortællingerne! Så nu henslæbes otiumet på 11. år som affældig familiearkitekt, handymand, erindringsskriver og… i stigende grad som en gammel mand der sammen med sin gamle kone lige præcist er gode til at holde sig selv og hinanden oprejst i deres dejlige aftægtslejlighed i Risskov.