(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

1 / 5

2 / 5

3 / 5

4 / 5

(placeholder)

5 / 5

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

  

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

Bind II - Ungdommen

Tilbage i Struer var drengen fulgt med resten af klassen ud i en ny Østre Skole året før, men den blev først indviet nu i 1957, året hvor den arme dreng ad uransagelige veje blev klemt med i Mellemskolen som startede året efter igen. Det havde ingen, og slet ikke han selv regnet med, men så købte Valde også "Hjemmets Leksikon" i fire bind til ham, for så kunne han bare spørge den når det kneb. Alene i byen var det dog i første omgang meget andet der fristede den unge mand, for sådan var det også endt… men så blev der faktisk også brug for det fine leksikon, for hvordan var det lige at aritmetikken altid var et spejl af geometrien? Eller var det omvendt? Det var pirrende og forunderligt og for første gang nogen sinde læste han lektier.

Og så, midt i en Jazztid og tredje mellem, ringede klokken ud fra Struer. Nogen må have syntes at teenageren nu trængte til luftforandring, og da han ikke ville være med til daglige rejser fra Kongenshus Hotel til Viborg foreslog man, om en kostskole ikke kunne være en god idé? Deres kontrakt omkring Teglgården udløb den 31 december 1959, så noget skulle ske, for så kom de jo ikke til byen et par gange om ugen mere! Og hvor skulle han bo når teglgården var overtaget af en ny forpagter?

Svaret blev Grindsted Kost- og Realskole, og den skole blev det helt store kulturchok for den unge levemand som fra den ene dag til den næste skiftede fra en total fri tilværelse på gaderne i Struer til en klostertilværelse i øverste køje på kostskolens drengegang hvor lyset blev slukket klokken ni om aftenen og drengene sparket op klokken syv nul dut om morgnen. Heldigvis så bare for allerede på førstedagen, at løbe ind i Orla og Ivar, et par tvillinger der havde boet ude på børnehjemmet bag slagteriet og teglværket i Struer, og derfra havde gået i hans parallelklasse.

Ved skæbnens gunst lod det sig gøre, at Ivar kunne flytte ind i underkøjen en af de aller første dage, og så var der ligesom skabt lidt hjemmebane, og så var der ligesom overskud til ellers at finde ud af hvor han var havnet. Først og fremmest var der jo alle de andre kostelever, både piger og drenge, og de steder hvor de færdedes… med spisesalen i centrum. Men derudover var der også hans klasse, den bestod af cirka halvt kostelever og halvt dagelever. Kosteleverne kom generelt fra hele landet og var lettere ustyrlige, men en var anderledes, og det var Jens der kom fra Hvalpsund og snart blev Ivar forladt til fordel for Jens som på det nærmeste blev en bror for vores hovedperson. Dageleverne i klassen kom fra Billund og Sønder Felding. Det var flinke folk som mindede om dem hjemme i Struer og snart havde han da også en god ven Svend med flere blandt dem samtidig med, at han også indledte et platonisk kæresteforhold, hvor kun han kendte til den udkårne Gunhild, som hun hed. Siden blev han også kæreste med en af kostelevpigerne Gipsy, og det forhold blev hun til en forskel indviet i, for de to kunne give hinanden meget af den ømhed og ophidselse som forsøder livet for så mange. Sådan kunne det gå, skolen rummede to verdener og så måtte man da også have en kæreste i hver!

Sådan blev det ikke i den næste verden, den der fulgt efter skoletiden. Nu var han havnet som murerlærling i Holstebro, og selvom han havde en moster boende i byen og hurtig tog del i byens ungdomsliv i øvrigt, så tog det ikke lang tid før han faldt pladask for en lille mørkhåret skønhed Grethe! Han vidste det ikke, men hun var også faldet for ham, så selvfølgelig blev de kærester, og det for alvor hvor de hang sammen som ærtehalm, men alligevel fik brudt og oplevede hjertelige gensyn lige indtil hun var blevet gravid af det, og dette elles på et tidspunkt hvor de begge havde lagt store planer for deres fremtid enten sammen eller hver for sig! Det var ikke afgjort… men det blev det så nu.


Først boede de i en lejlighed i Holstebro hvor den ældste søn Jacob blev født kort før den unge far var indkaldt som soldat på dragonkasernen i byen. Det blev til en hæsblæsende tid med militærøvelser og babygymnastik i en skøn blanding indtil alle tre kunne flytte til Hesselballe nær Aarhus hvor far skulle læse til bygningskonstruktør! Det gjorde han så, men der blev også tid til at lillebror Ole kunne komme til verden, og så var familien jo samlet, netop som den nye bygningskonstruktør efter kort tid i det første job som sådan fik nye ambitioner og  tog hul på sin seneste plan for sin uddannelse… nemlig den om at blive arkitekt m.a.a. med afgang fra Arkitektskolen i Aarhus.

Det blev fem forrygende og epokegørende år fuld af aha-oplevelser af den slags som får en mand til at indse hvem han er og hvad han skal her i livet. Først det aller største, som var at blive kastet ud i, at udvikle en by til 10.000 mennesker midt i et superflot landskab og i tilknytning til en ny motorvej E45 som også foreløbig kun eksisterede som en vision. Det var fagre nye verden og skete med stor succes i makkerskab med Søren, en gammel studiekammerat fra konstruktørskolen. Ud over at det føltes som en svimlende udfordring kom den opgave til at give helt nye indsigter i hvordan verden er skruet sammen af en masse mønstre og enkeltdele som kan sættes sammen på forskellig vis… ja faktisk mindede det ham om, da han som helt ung havde købt en gammel knallert! Den måtte han også uden nogen forudsætninger skille ad og samle igen, før den kunne køre, og det var også stort.

Det næste år blev noget mere adstadigt og på egen hånd. Nu handlede det mere om hvordan man kunne indpasse en moderne bosættelse nænsomt og funktionelt i et traditionelt sognelandskab, alt medens der også lige skulle fortæres noget viden om den menneskelige psykologi og bosætning samt hvad æstetik nu også var for noget! Verden var for alvor blevet stor og spændende, og det fortsatte i det tredje år med nyt fokus på de rumlige aspekter ved at bygge byer, ja åndelig talt var det her der rigtig skete noget, også selvom det nok var svært at se udefra, men det var her han fandt "den røde tråd" som mere eller mindre blev fulgt resten af livet! I forlængelse af de praktiske studier havde der nu sneget sig adskillige arkitekturteoretiske tanker på banen, og ud af dem opstillede han billedligt talt tre søjler… et for den menneskelige skala i byggeriet, et for den arkitektoniske oplevelse af rum, hus og detalje og endelig et for den sociale interaktion i det byggede rum.

Alt dette fandt han i sin fornemste helhed i den traditionelle folkelige arkitektur, eksempelvist som man kunne finde den i det sønderjyske og frisiske landskab, men generelt alle steder hvor stedlige vilkår og begrænsninger tilsat den lokale menneskelige opfindsomhed havde haft held til, i harmoni at definere rammerne og løsningerne for den menneskelige bosætning. Sådanne bebyggelser kom derfor også til at lægge til grund for de sidste studieprojekter inklusive afgangsprojektet… et leve- og bofællesskab for 500 mennesker i en forstad til Aarhus, et projekt som dog også havde tråde tilbage til oplevelser i den legendariske fremtidsfestival… Thylejren i 1970.

Med afgangsprojektet vel modtaget og godkendt var målet nu nået, samtidig med at han lige var fyldt 30 år… det var tiden at blive voksen.


Edikt

Venter

Igang

Klar

...  ...

UNGDOMMEN

??

INTRODUKTION