(placeholder)

1 / 4

2 / 4

3 / 4

4 / 4

(placeholder)
(placeholder)

  

TANKEVÆKKENDE

...er det, at studere bare den aller simpleste statistik! Den der starter med, at vi alle har to forældre! Hvilket der trods alt ikke er rokket ved... hverken ved adoptioner, fertilitetsbehandlinger eller reagensglasbefrugtninger etc. ligesom genmanipulation på forskningsplan indtil videre heller ikke er set med et resultat, hvor der indgår dele af gener fra flere forældre end to personer af modsat køn!

For bare få år siden ville sådan et statement virke totalt surrealistisk, men hvadenten man synes om det eller ej, så vil det ikke overraske mig om der nu forskes i sådanne muligheder for genmanipulation . På sin vis er verden (den vestlige!) nemlig gået amok i kønsdebatter med fænomenet LGBTQIA+ (en sammenskrivning af alle tænkelige (og med + også de utænkelige) køn) i centrum.

På det kønslige og seksuele område ønsker bevægelsen på det nærmeste at ophæve tyngdekraften hvad jo nok næppe lader sig gøre! Men noget kommer der nok ud af det, og det hele kunne meget vel ende med en udvikling af behandlingsmetoder, der åbner for inkooperation af blandet genmateriale hvor såvel partnere af samme køn og/eller flere end to forældre, bliver frit tilgængelig!

Der skal nok lige snakkes lidt om etikken etc. først, men det bliver så bare ikke lige her. For som det ser ud nu i 2021 holder udgangspunktet altså fortsat, at der endnu kun forekommer tilfælde af børn med to forældre... en mandlig og en kvindelig. Og med det som udgangspunkt gøres der hermed et forsøg på, at anskueliggøre sandsynligheden for en påstand om, at alle mennesker med overvejende "danske" gener... de er også alle i slægt med "Gorm den Gamle".

Den gamle konge og dronning Thyra ser ud til at være mine børns tip32 oldeforældre som 2 ud af de i alt 34.359.738.368 tip32older.

Befolkningen i Danmark var dengang ca. 500.000 personer og der skulle i givet fald 68.719 gange så mange individer til for, at være lige så mange som nævnte milliardantal af  tip32oldeforældre (36 generationer).

Det vil sige, at hvis mine børn, hele vejen gennem de seneste 36 generationer skulle være avlet af ubeslægtede personer, så ville det kræve indblanding af 34.359.738.368 personer alene i denne generation.

Det kan man jo bare, ved simpel hovedregning, sige sig selv... ikke har kunnet lade sig gøre! End ikke heller, hvis man betragtede det på global vis..! For dengang, på Gorm og Thyras tid, var den samlede verdens befolkning jo kun  ca. 300.000.000 personer (mod ca. 8.000.000.000 nu). I givet fald skulle dette antal ganges med 115 for at komme op på samme menneskemængde, som det samlede antal af mine børns tip32oldeforældre.

GENUDVIKLING

Som en naturlig reaktion på al den snak om genernes omtumlede eksistens op gennem generationerne, og antydningerne af at denne tummel kun kan ventes at fortsætte, og nu- eller snart endda med ny og epokegørende kraft... omtrent som ophævelse af tyngdeloven eller i hvertfald af arvelighedslæren! Da må jeg lige dvæle lidt ved de seneste meldinger fra videnskaben.

Et turnpoint blev nået i 2001, da det første gang lykkedes at kortlægge samtlige gener fra top til tå hos et menneske. Det havde været mega kostbart at nå frem til, men i og med at forskningen nu var gennemført skulle det være nemt og økonomisk tilgængeligt også at udbrede kendskabet og benytte det i hvad man kunne kalde "folkelig genpleje"! Uf, det lyder uhyggeligt! Det er ikke mere end ca. 80 år siden at diktatoriske kræfter i Europa legede med den slags tanker og førte verden ud i den værste uføre... så jeg skynder mig at råbe vagt i gevær, og forudsætte grønt lys fra alt hvad vi har af demokratisk kontrollerede etiske og socialpolitiske råd, før man bevæger sig ud på sådan en galej.

Kan det etiske og sociale aspekt imidlertid tilgodeses med tilfredsstillende sikkerhed mod misbrug etc. så kunne det første skridt godt være at uddele personlige dna-oplysninger i kombination med de nu gældende Sundhedskort! Herefter vil man, som med oplysninger om alle nu kendte sundhedsdata vedrørende blodtype og andre personlige forhold kunne udvide med en lang række af hidtil ukendte data om individuelle fordele og risici i relation til sygdomme af enhver slags, hvorved man nok især kan advares omkring forhold som stofmisbrug i bred forstand og livsstil i det hele taget! Ja, det lyder stadig risikabelt, men når først noget kan gøres så bliver det som regel også gjort, og i det lys kan en legaliseret anvendelse under lovmæssig kontrol måske være den mest farbare vej!

Næste skridt i udviklingen kunne herefter være genoplivning af uddøde dyreracer og ja, kan man gøre det med dyr, så kan man vel også gøre det med mennesker og så er vi i fagre nye verden om ikke før.

Den vil jeg lige lade stå et øjeblik til viderebehandling af mine efterkommere og så er vi nok fremme ved, at slægtsforskning kan gå over i et regulært paradigmeskifte, når en mikroskopisk hårtot kan ende som en genskabning af Gorm den Gamle!


Nb.: Jeg vedlægger lige en hårtot fra Grethe og mig selv!

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Nuvel, selv søskende kan jo få børn med hinanden, hvilket dog hører til sjældenhederne... for uvist hvordan, så har menneskeheden ret tidligt indset, at dette var en usund måde at formere sig på! De børn der kom ud af det var simpelthen i for høj grad vanskabte! Det var børnene også blandt afkommet efter fætter kusine forbindelser, men åbenbart i så meget mindre grad, at fætterkusinepardannelser har været almindeligt gennem tiderne, omend de kvikkeste altid har luret, at det var bedst med "nyt" blod i årerne!

Mange steder var noget sådant så bare nemmere sagt end gjort! I kongefamilier og på øde øer og i meget afsides egne etc. med løjerlige skævheder i arvemassen til følge! Og så kommer vi til det store spørgsmål om der har været tilstrækkelig befolkningsgrundlag til, at danskerne i antal er vokset fra 0,5 millioner til nu knap 6 millioner over ca. 1 tusinde år?

Det kunne være interessant at se et matematisk udtryk for hvor tæt vi alle er i familie med hinanden sammenholdt med videnskabelige udsagn om hvor grænsen går for skadelig indavl!

Umiddelbart må man jo antage at genbalancen har været rimelig overholdt! I det mindste er det en kendt sag, at Østdanmark, fra Skåne og over til den jyske højderyg, oprindelig har været bosat af danere som er kommet fra Kaukasus og de Ukrainske stepper i øst, medens jyderne og i sidste ende vestjyderne fortrinsvist stammer fra germanske folkeslag i det sydvestlige Europa.

Noget overraskende kan man sige at Danmark ligesom er blevet bosat ved en "knibtanksmanøvre", idet danerne er kommet via de russiske floder og op gennem Finland og ned gennem Norge og Sverige til Danmark... medens jyderne er kommet fra den modsatte side, op fra og med den Iberiske halvø over de vestlige germanske og frisiske egne og videre op i Jylland.

Disse folkevandringer har ganske vist fundet sted årtusinder før Gorm den Gamle og hans slags, men sandsynligheden for at der har fundet rigeligt med menneskelige rokeringer sted siden den tid er også stor, begyndende som det gjorde med vikingernes omfattende rejseaktivitet og de efterfølgende tiders handels- og kulturudveksling i Skandinavien og Nordeuropa m.m.

Spøjst nok passer samtlige omtalte bevægelser og rejseruter meget fint med min egen genetiske historie, som omtalt under baggrunden for slægternes geografi og historie her på webstedet.


Nb.: Se evt. også siden om "Kongeslægten" inklusive Gorm den Gamle m.fl.

Statistiske grublerier

STATISTIK

UendeligeTal

XStatistik pespektiv