(placeholder)

1 / 11

2 / 11

3 / 11

4 / 11

5 / 11

6 / 11

7 / 11

9 / 11

8 / 11

10 / 11

11 / 11

(placeholder)
(placeholder)

Et jævnt og nøjsomt liv på jord.

... langt ude i Barslund på kanten af Alheden...

ENEBOERSKEN

Ane Marie Lauritsen

  

Eneboersken i Grove hed forøvrigt Ane Marie Lauritsen. Hun var født på et lille  ensomt husmandssted derude i Barslund, hvor hun efter farens tidlige død var blevet efterladt med sin mor, som hun så gik til hånde indtil også hun, moren, døde og efterlod Ane alene på stedet... alene med en ko eller to og vel også en gris, ja og så de alle steds værende høns og måske duer! Det kan man læse alt om på det vedlagte gulnede avisudklip via linket herunder:

  

"An' Mari på Grove Hede"

  

Nutte, min mor, var meget selvstændig og antiautoritær, og en historie som An' Mari's  sagde hende meget mere end hvad hvilken som helst berømtheds livshistorie i almindelighed ville have kunnet! Med mindre da, at vedkommende havde rejst sig fra små kår, eller måske endda havde været en del af Nuttes egen verden! Så som forfatteren Niels Albert Dam der havde været vogterdreng og drevet konditori nær hendes skole og gennem hele hendes barndom. Kan hænde, at hun mere end en gang har formået at spare op til et besøg på Alberts litterære parnas dér i det  jyske Korsbæk... Kjellerup!

  

Albert var jo af bonde- og husmandsslægt og havde derfor umiddelbart hendes sympati, og hun læste med fryd romanen "Brødkorn" der mestendels handler om skyld og medskyld samt søgen efter meningen med livet, ligesom novellen "Jomfruen og Soldaten" der satte fokus på kærligheden og den evige spænding mellem land og by, altsammen temaer som optog Nutte! Tjae, i min tid læste hun ikke alverden, men derfor kan hun jo godt have gjort det som yngre! Sådan har jeg da oplevet mig selv, der som ganske ung murerlærling, blev vildt optaget af John Steinbeck og ikke mindst bogen "Øst for Paradis"... en gave fra min  kæreste og senere hustru Grethe da jeg fyldte 18 år! Dengang læste jeg ellers kun Anders And og Cowboyromaner, så det var noget af en udfordring, som dog bare endte med at jeg i et rap læste Steinbecks samlede værker, hvor især romanen "Vredens Druer" gjorde et stort indtryk og nærede min første erkendelse af klasser og klassekampen!

  

Nå tilbage til Albert! Under alle omstændigheder fik min mor, via ham, smag for konditorier! Og bare 5 - 6 år senere besøgte vi da også ofte konditoriet "Trianon" i Herning, når vi skulle vente på rutebilen til Skarrild hvor vi boede et par år. Den slags udflugter står, som et eventyr for mig... varm chokolade med fødeskum... og så deres "væg til væg akvarie" fyldt med stribede og plettede fisk i alle mulige faconer og farver! Den slags var bestemt aldrig set hvor jeg ellers kom fra!

  

Derude, på landet, var der til gengæld mængder af gamle huse med stråtag og kobåse og hvad har vi af gamle koner og Jens Vejmænd, der boede på de skæveste steder! Jo! Og det er formentlig forklaringen på, at vi aldrig så An' Mari's oprindelige hus der dengang, siden 1948, stod nyopført som et klenodie på frilandsmuseet omme bag byens museum der iøvrigt ellers, med alle sine spændende gamle ting og sager var vort andet yndlingsmål under opholdene i Herning... den gang- og på sin vis stadig "uldjydernes" by.  

    Husmandsstedet 1910 1920.                      Klik på billedet for at få en læsbar artikel.

Dyrene og den gamle mor Mette betød alt.

Før 1939 døde moren, og ejendommen blev revet ned og sendt på museum medens An' Mari levede videre alene! Nu for bordenden i ny bygning og med nye køer.

Husmandsstedet et stykke tid før 1939.

Bygget som et traditionelt landarbejderhus før 1842 og nu nær sit endelige fald 1942.

Det mindst hundredårige landarbejderhus genopført på Herning Frilandsmuseum 1948.

Husets museumsudgave skiftede karakter før 1969.

An' Mari ved ildstedet i Barslund og  på museet. Bemærk hullet til bilæggerovnen!

BYGNINGSHISTORIEN

  

Det oprindelige hus har sandsynligvis set ud som på det gamle foto fra 1942, hvor der igen kun er det forfaldne stuehus tilbage, men dog fortsat med ruinerne af de undervejs tilføjede lade- og staldbygninger som efter evne og behov, gennem tiderne, nærmest har været lagt til i klumper, sådan som det kan anes på gammelt kortmateriale og ses på billedet fra før 1939... hvorefter bygningsdelene så åbenbart også har været overladt til forfald og er mere eller mindreer fjernet i takt med den vigende nytteværdi, nok mest afledt af familiens skiftende styrker og virksomhed.

  

I første omgang er huset nok bygget med stolpeværk på sylsten sådan som det kan ses at det yderste af staldbygningen fra før 1939 er bygget. Det er den absolut simpleste måde at lave bindingsværk på, det er billigt og giver grundlag for, som almindeligt dengang, at bygge med ubrændte sand- eller jordlersten! Det fungerede ganske fint til trods en vis sårbarhed i det fugtige danske klima.

  

Tilsyneladende har Herning Museum haft den samme opfattelse om anvendelsen af bindingsværk, for samme metode er anvendt i deres rekonstruktion i 1948, skønt det tydeligt fremgår at den seneste udgave a det gamle hus i Barslund ikke havde bindingsværk, men var muret i brændte teglsten! Altså kan det konkluderes at stamhuset og de øvrige bygninger, sandsynligvis mere end en gang, er blevet forandret og ombygget!

  

I begyndelsen af1900tallet var brændte tegl blevet mere tilgængeligt også for den laveste almue, og formentlig har huset der fået nye ydervægge. Gulvene i huset har været brolagt med pigsten, forstået som håndterlige sten fra markerne, eller de har været stampet lerjord... begge gulvtyper var velegnede for datidens "bazartræsko" og selvfølgelig også for de bare føder. På billedet fra museumshuset er der vist en udvendig isolering af huset med opstabling af tørv, og det er rimeligt at tænke, at sådan har det også været for huset i tiden ude på marken i, for det var en meget almindelig måde, overalt på den jyske hede, at skabe et lunere hus på . Det kunne så variere fra almindelige tørv til lyngtørv og endda græstørv.

  

Tækningen af taget eller tagene har hele vejen været udført af lyng, langhalm og/eller rør. På museumshuset er oprindeligt vist en lagdelt tækning med langhalm. Det er en relativ sjælden metode omend billig men liden holdbar, og taget har da også her siden udskiftet til et rørtag... måske samme realiteter som har gjalt for det gamle hus ude på Barslund Mark. Mønningen på den nyeste udgave af huset på museet er noget mere bombastisk end hvad man ellers ser, lige som skorstenen på museumshuset virker forkert i forhold til den originale traditionelle skorsten, der var ind- og udkraget med en slankere hals!

  

Husets indretning med plads til folk og fæ i hver sin ende og et ildsted midtvejs er en disposition som rækker helt tilbage i stenalderen...dengang bare i en endnu simplere form med et åbent rum eller med kun sparsom afskærmning mellem de forskellige beboere med et fritliggende bålsted i midten, i bedste fald forsynet med et lyrehul lige over ilden eller med 3kantede huller i toppen af valmene i hver gavlende! På og omkring gløderne kunne man så både lave mad og have gang i forskellige håndarbejder til gavn for husholdningen. Her kunne arbejdes i dagslys fra den åbenstående indgangsdør der altid sad midt på husets langside.

  

På det felt var huset i Barslund en lille smule anderledes !

An' Mari's hus var forsynet med et lidt større vindue midt for ind til ildstedet og køkkenet hvor man rent praktisk har haft mere behov for noget vægplads frem for en dør! Byggekonceptets oprindelige dør er dermed  blevet forvandlet til to døre... Et i den "pæne" ende til menneskene og et andet i den modsatte ende til lo, stald og lade for dyr og redskaber.

Der mangles en tur til Herning og for at studere husets funktionsplan nærmere!

Der kunne sagtens have været en gris og en ko samt lidt fjerkræ i staldenden, hvorfra man så kan have haft åben adgang til hems eller høloft over opholdsrummene! Men da huset i det meste af sin tid har fungeret med selvstændige bygninger til såvel lade og stald... bygget dels som forlængelse af stuehuset... og i vinkel hermed, så kan det antages, at den oprindelige anvendelse af staldenden mere har fungeret som bryggers og håndværksted, og på den måde fint og alt i alt har videreført det ældgamle funktionsmønster fra sten- eller bronzealderens tid, nu bare i en lidt ændret form.

  

Eftersom både lade og stald tilsyneladende har udgjort mere end én byggeperiode hver især, så kan man forestille sig, at der allerførst har været opført et såkaldt spændhus! Det er en bygningstype der udgør et af verdens aller ældste byggekoncepter... bestående af en række spærfag opsat direkte på jorden og tækket med forefaldende organiske materialer. Selv neandertalerne byggede sådanne hytter så langt tilbage, som for 400.000 år siden!

  

Spændhuse er ofte set anvendt på heden i dens pionertider! Dels som beboelse, og derefter anvendt som udhus for deponering og opbevaring af grej og produkter til selvforsyning etc. Sådan startede kartoffeltyskerne der i 1700tallet kom og deltog i hedens opdyrkning bla.a. i et par kolonier Havredal og Grønhøj lidt mod nordøst.

Ved anden lejlighed vil jeg gennemgå det simple spændhus' udviklingstrin frem til vore danske landarbejder- og husmandshuse samt i sidste ende moderne fritids- og beboelseshuse.

  Min mor drømte om den enkelhed en sådan "spændhule" kunne give, og jeg er smittet af samme sympati og sværmeri! Se mere under linket Spændhuse" og eventuelt også forsidebilledet for Eskapisten.


Spændhuset var den holdne mands supplement og den fattige mands mulighed! Begge huse her lå hvor vi i dag har Karup Flyveplads lige sydøst for Barslund.

Læs avisartiklen om An' Mari og få en fornemmelse af et outsiderliv som det kendtes bredt før hen! Muligvis er min hukommelse sløret af et langt livs oplevelser, men jeg mindes som barn, at der allevegne levede dejlige skæve personligheder som altid var parat til en sludder med en lille dreng! Nåe ja, strengt taget oplevede jeg alle mennesker som store personligheder... og alle skæve og lige eller bredde og smalle etc. optrådte farverigt og nærværende i hovedroller på min barndoms scene.

  

Og når jeg så nu lige har "mødt" An' Mari, ja så er min barndoms sanser da vakt på ny, så jeg nærmest synes at have kendt hende personligt... godt hjulpet af billederne som vist. Inklusive hendes gamle mor som sidder der for bordenden i sin stue! Der var status over at sidde for bordenden, for her sad den som tog ansvar både for sig selv og andre. Det var den der betalte skatten blev der ofte sagt... og ikke mindst i spøg, når en anden formastede sig til at sætte sig der. Pointen var og er, at selv i en faldefærdig rønne kan vi alle være situationens mester!

  

An'Mari's hus var ved sin slutning som en fysisk ophobning af en familiekrønike manifesteret i dramatiske fortællinger bygningshistorie... lag på lag!

  

Bilæggerovnen vist her i Barslund og på Herning museum er fra 1787, og så er det jo nærliggende at gætte på, at dette også kan dække husets omtrentlige alder! Men det er ikke sikkert. Huset kan sagtens være ældre... hvor man så har skaffet sig bilæggeren på et senere tidspunkt. Dog er det generelt uklart hvor gammel huset ellers kan have været, alene grundet den øde beliggenhed oprindeligt uden for alt og alle, kun beboet af tatere og ulve der næppe ville en noget godt! Men helt sikkert eksisterede huset i 1842, for da er det angivet på et geodætisk kort!

  

BEBYGELSES HISTORIEN

  

Som tidligere antydet ville jeg gerne have at huset havde haft en indgang ud for ildstedet, midt for huset, som vist herover tv. på Vermehren's maleri, hvor man kan se hvordan lyset fra den åbne dør kan nå helt ind i stuen i et iøvrigt identisk hus! I det hele taget er det interessandt at kigge lidt på datidens kunst for at finde stemningen i fortiden, som nu også Hans Smidth's lille husmandssted th. Det er også fra Alheden og kunne sagtens forestille An' Mari's hus hvor der også har været et vandhul nærved, som kan have fungeret som daglig vandforsyning til både dyr og mennesker. Sådan talte min mor og hendes søskende ofte om, at de havde fået vand fra deres vandhul... og var blevet fede grundet alle haletudserne som røg med ned! Jo, det var sagt i spøg. Bemærk ellers de store vidder som i dag ville være afbrudt af læhegn etc.

Adressen på stedet er i dag Gråsandvej 3, Haderup og ejendommen dækker nu over et stykke jord på begge sider af vejen. Den ældste bebyggelse stod på det nu tomme jordstykke øst for vejen, og det første hus blev sandsynligvis bygget under den sene enevælde i slutningen af 1700tallet eller begyndelsen af 1800tallet! Det var jo under Frederik V. 1746-66 at der i særlig grad førtes campagner for opdyrkningen af den jyske hede... kulminerende med hidkaldelsen af de sydtyske bønder "kartoffeltyskere" til Alheden, for i år 1759 via de to kolonier lidt mod nordøst i Havredal og Grønhøj at få sat skub i udviklingen.

    

Medens der var beboelser og igangværende landbrug lige nord for koloniarealerne, så var heden mod syd stort set var ubeboet. Barslund Mark var øde hedeslette så langt øjet rakte! Og det er mit gæt, at måske An' Mari's oldeforældre eller andre tog det aktuelle jordstykke omkring år 1800 i slipstrømmen på den udvikling der nu under meget besvær var sat igang, som følge af de kongelige initiativer! I så fald kan det jo så godt være, at man i måske 1790 har fået leveret en spritny bilæggerovn med produktionsåret 1787!

    

Det vides at Ann' Mari i 1930erne solgte det meste af produktionsjorden til en nabo, for derefter at få bygget et nyt hus for pengene, lige på den anden side af vejen! Det gamle hus var ældet så meget, at det til sidst var begyndt at falde sammen helt af sig selv, hvor det var nær udslettet eller klar til museet. Alt hvad der måtte have været tilbage er således nu gemt under græsset, der hvor det i sin tid stod lige over for nutidens Gråsandvej 3, hvor matriklen nok også stadig hører til.

    

An' Mari's nye hus var i princippet bygget op efter samme læst som det gamle, med beboelse i den ene ende og med lo, lade og stald i midten og den anden ende. Nu blot i 1900tyvernes murermesterstil frem for i den traditionelle stråtækte landidyl.

Som noget helt nyt  for An' Marie var huset med trægulve samt en kakkelovn i støbejern i stuen og ditto komfur i køkkenet... og så var der oven i en brønd med pumpe lige ved den ene gavlende, ja og så skal det da også lige med, at huset blev tækket med cementtegl... det var det sidste nye, det var smart og økonomisk.

Det nye hus bygget på den anden side af vejen i 1939. Før rokaden fra det gamle hus og herover var der 200 tønder land hede. Nu kun et stykke jord til husbehov, det vil sige lige nok til, selv i dag, at kunne fungere godt for en nutidig landarbejder.

"Det nye hus" som det ser ud nu i 2022. Noget af min research peger i retning af, at det nuværende hus kan være endnu et nyt hus rykket et par meter mod syd!

AN' MARI Å SI HUS



Alt dette var lige en beretning afledt af et tilfældigt møde med en enlig dame

som tog livet op som en personlig udfordring...


...æret være An' Mari's minde og også min mors fascination!


Mor... alias Nutte, Krista og fru Jørgensen havde i det hele taget mange fascinationer hvoriblandt både findes det ydmyge som her, og det fandenivoldske som når hun  skulle slå sig gennem livet, med mange flere... alle iøvrigt altid fulgt og fortolket med stor sans for skønhed effekt! Som historien om hendes samling af kulørte hønselort dramatisk udstillet på et frønnet brædt fra skrammeldyngen! I hendes velmagtsdage kunne det samme udtrykke sig, som når hun anbragte en gammel ussel mosbegroet træstamme diskret pyntet med naturfund fra heden... altsammen som bordpynt ved en sofistikeret jagtmiddag på Kongenshus!


Blandt mine egne fascinationer vil jeg fremhæve min evige tilfredsstillelse med at indrette livets rum for mig selv og andre sådan som det også er kommet til udtryk for mine valg af såvel passioner som professionelle udfoldelser, men som måske bedst illustreres via nogle få abstrakte skraldeskulpturer i lighed med forsideillustrationen til nærværende hjemmeside...

Lars Jørgens Websted


...NOK OM DETTE

  

...på næste side vil jeg runde de hidtidige "før fødslen erindringer" af med de sidste refleksioner om min mors ventetid på heden. Heden som kom til at betyde så meget for både hende og jeg! Ikke mindst fordi også en stor del af vore forfædre havde kæmpet med livet netop her i dette "fædreland" som vises med et landkort

på forsiden.