1 / 10
2 / 10
3 / 10
4 / 10
5 / 10
6 / 10
7 / 10
10 / 10
9 / 10
8 / 10
Den samlede flok 1951
Med alle børnene godt i vej!
⚫️
Det hele begyndte som det næsten altid gjorde den gang! Smuk ung mand mødte smækker ung pige... og høet kom i brand og det første barn blev født nogle dage, uger eller få måneder efter brylluppet! Helt som det altid var sket, og som det også skete her og indtil nu... alle vegne, hvor jeg da heller ikke behøver at bevæge mig videre end til mig selv for, at finde det nyeste eksempel i familien, ja og overraskende nok, måske lige frem det sidste eksempel på "korte graviditeter", undfanget lige på falderebet efter den store fest gennemført i de uskyldsrene hvide brudekjoler!
Grethes og min førstefødte blev simpelthen født samtidig med frigivelsen af de første P-piller i Danmark i 1965, hvorefter der lige siden kun er født ønskebørn efter mindst 9 måneders graviditet! Endda ofte efter årelange tilløb i vor nye tid, hvor det meste af livet siden "pillen" lige skal og har skullet prøves af før nogen føler sig i stand til at tage den store beslutning! Sikke noget skidt, for den dag hvor dét sker, har rigtig mange for længst mistet evnen til at skabe et barn, og de elendige må så leve barnløse eller gennemgå alverdens graviditetsteknologier og tilhørende pinsler for så alligevel dog at få et barn i den verden, der nu bliver mindre og mindre, grundet for få fødsler.
Ja, der har har jo nærmest udviklet sig en revolution i træghed inden for familiedannelserne, hvor det ikke mere accepteres, at de små børn kommer på tværs af forældrenes vilde drømme om først lige, at "realisere sig selv"! Eksempelvis ved lige først, hver for sig først at få styr på alt hvad tænkes kan af åndelig og faglig udvikling før de sammen også lige får "villa, volvo og vovse" stablet på benene, før de i bedste fald får det gode indfald i kor, at få sagt...
lad os få et barn eller syv sammen!
Så bøvlet var det slet ikke for Sine og Søren! Det første barn, min moster Meta kom bare væltende så de knap nåede at gifte sig først, og deraf kan vel læses, at de lige netop nåede at sikre, at barnet blev født inden for ægteskabet og dermed undgik at blive betegnet som "uægte"! Det er der dog sædvanen tro aldrig blevet talt om, når det er kommet til familiens mere intime forhold, og dette om ikke andet, så nok fordi lige dén historie, i bund og grund nok var en fælles fortælling, der rådede i de flest familie!
Hvorom alting er, så havde de to unge kommende bedsteforældre uden tøven, vil jeg tro, opgivet alle eventuelle højtsvævende planer af ungdommelig karakter! For nu var et nyt menneske pludselig afhængig af deres indsats, og så var der bare at se det i øjnene... barnet skulle selvfølgelig have både en mor og en far! Alt andet ville have været utænkeligt i disse gamle dage!
Malkepigen og Arbejdsmanden var da selvfølgelig også parat! Søren havde næppe overvejet andre fremtidsudsigter end den de to fik med deres familie som medlemmer af den jævne bondestand i den lave ende! Alt andet ville nok også være at betragte som utopi, fælles for dem var jo, at de begge tilhørte den gode jyske landalmue, og der pjattede man ikke med skæbnen, i hvert fald ikke Søren der var den tungsindige partner!
JAKOBSEN STAMMEN VAR BØNDER
Alle børnene var hjemme ved Sines 60års fødselsdag 20. april 1951!
I forhold til Søren var Sine dog mere glad og let i sindet, og hun havde da også i sine unge dage dristet sig noget mere frem i rampelyset og qua et, eller flere, jobs som ung pige i huset hos en velstillet borgerfamilie i Viborg, hvor der havde været plads til et lidt større åndeligt overskud som, at gå til gymnastik og gå på konditori etc.! Konditorier var den tids kaffebarer hvor de færreste behøvede at tænke på vægten når de nød de fantastiske flødeskumskager blev serveret der.
Under ophold tidligere, på sine forældres hjemegn omkring Randers, havde Sine næret interesse for politik og i Viborg foregik hendes sociale liv oftest i socialdemokratisk selskab, og der har der nok rumsteret nogle tanker om et mønsterbrud... måske med ønsker om at blive sygeplejerske. Hendes beste veninde livet igennem hed som hun selv også Jakobine, og hun var netop sygeplejerske og frøken! Måske havde Sine også været "frøken", og de havde studeret eller drømt sammen! Og så var der kommet noget i vejen! Ikke nødvendigvis Søren, for da de to traf hinanden forlyder det, at hun arbejdede som pige i huset på en gård i Astrup i Hinge sogn, nabo til Dalsgaard, men..!
Ja, der har nok været lidt rav i den, men gift blev de jo, og dette sandsynligvis mere i den socialdemokratiske ånd end den kirkelige. Kirken på egnen var indremissionsk og undertrykkende medens Socialdemokratiet lyste mere op og netop hittede i parrets unge år hvor de lidt senere, med Thorvald Stauning i spidsen dannede den første socialdemokratiske regering, i skrivende stund præcist for 100 år siden... i 1924, samme år hvor min mor blev født, som den midterste af syv børn.
Det foregik altsammen i Hørup sogn! Meta og Anna blev født i Almtoft, og så kom Henry, Krista, Gerda, Erik og Bodil til i Dalsgaard medens aftægten foregik i et dejligt hus i Kjellerup by hvor de også sluttede på plejehjemmet i Fuglemosen.
Her har vi så et par familietræer!
En hvor alle er unge eller børn og en hvor alle er gamle!
Klik på det sorte og se dem i forstørrelse! Eller billederne og se personen!
De der fyldte i hverdagen i 1940erne og 50erne var Sine og Søren selv, men lige bagved rumsterede også ånden efter deres forældre Andreas og Anne Marie samt Kresten og Mette Marie! Hvortil så kom deres søskende der for Sine kun udgjorde en søster Inger Marie, medens Søren havde 12 helsøskende Jakob Jakob Nikolaj, Maren, Line Kathrine og ham selv Søren Erik samt Marie Petra, Sørine Krestine, Kristian Theodor, Niels Otto, Andrea og Ane Berthine... hvortil kom tre halvsøskende Reinholt Vendel, Åge Kieler og Edith Gudrun!
En var død 14 år gammel, tre var emigreret til Amerika medens fem af de ni sidste jævnligt kom på besøg i Dalsgaard og eller på Dalsgaard Mark.
Dog var der hel naturligt mere tryk på tilstedeværelsen af Sine og Sørens børn og svigerbørn, min mor Krista og mine mostre Meta Marie, Anna Marie, Gerda og Bodil Elisa samt mine morbrødre Henry og Erik!
Gerda døde som 10årig i 1937, men ellers var de alle levende og i deres bedste alder sammen med deres mager, onklerne Villy, Martin, og Georg samt tanterne Anna og Ellen. Ja, og så var der jo min mors mand Valdemar og skjult for alle andre rådede min ukendte far som nok har været en frisk fyr, og for mig gerne af Robin Hood'ske dimensioner!
Meget nærværende og meget populære var der endelig børnebørnene, mine fætterkusiner Kristian og Søren med Ole fra Meta, og Zita (Tut) og Gerda fra Anna, og Annette og Margrethe fra Henry, og Inge, Steffen Peter og Søren Erik fra Erik, samt endelig Rikke fra Bodil. I forskellig grad fik de fleste alt mellem en mindre og en meget stor betydning i min opvækst og livet som sådan.
Det var tolv børnebørn! Siden er der så kommet et ukendt antal oldebørn som jeg knap kender nogen af, men på facebook kan jeg af og til se, at der skam er gang i den med ankomsten af næste generation igen... tipoldebørnene hvoraf jeg da også selv er leverandør... foreløbig med en pige og en dreng
Sol og Sal.
Hvis man nu er til nærstudier af sin egen eller nogens slægt, så er det fedt at kunne se hvem der er hvem, hvor eller nogen gange også hvad, i disse familie- og slægtstræer!
Ja, og det kan man her, i hvert fald de der kan finde rundt på en PDF-fil, hvor der findes en knap nederst til højre med et + - der kan klikkes på for henholdsvist at gøre billedet større og mere læsbart... eller mindre for, at give større overblik og forståelse af diverse sammenhænge.
I første omgang vises en netbaseret PDF-udgave, efter behov kan denne yderligt downloades! Find downloadstegnet øverst til højre og klik... og opnå maksimal kvalitet og kontrol under læsningen heraf!
FORFÆDRENE
Forfædrene vises i et såkaldt anediagram!
Det vil her sige min mor og hendes søskendes fælles forfædre inklusiv forfædrenes søskende helt tilbage til min tip15 oldefar
Hans Kriegbaum født i 1380 i Lautertal, Odenwald, Coburg i Tyskland.
For sjov skyld har jeg lige leget med hvad deres og mit efternavn kunne have været foruden Nielsen og Jakobsen, sådan som det endte med. Navne der går igen i den lange række medtages kun en gang.
Baglæns hed mine kendte oldefædre først Jacobsen, Sørensen og Nielsen! Jo min oldefar Andreas Jacobsen var det jo, som fik samtlige sine tretten børn døbt Jakobsen med K og ikke med C som ham selv.
I de følgende lag kommer vi så til Johansen kaldet Wendel, Eriksen, Nielsen og Jensen samt en Sørensen kaldet Winkler plus en Pedersen og en Snedker, Larsen, Mikkelsen og Christensen samt Arntsen efterfulgt af Bæk, Gregersen og Andersen! Hvor vi så kommer til de første regulære kartoffeltyskernavne Breuner, Löfler, Dür og, Kriegbaum, Sonlausser, Schreck, Aulbac, Müller, Halgans, Rühl, Schäfer, Hofmann og Odenheimer.
EFTERKOMMERNE
Efterkommerne vises i et efterkommerdiagram!
Det vil sige Sine og Søren med samtlige deres børn, svigerbørn og deres børn igen med partnere o.s.v. til og med tiptipoldebørnene som lige nu kommer dryssende. Senest mit andet oldebarn Sal! Umiddelbart er hans fulde navn nok Sal Best Jakobsen, det vides ikke fordi hans forældre Mathilde og Thor ikke har ladet ham døbe... og de har ikke fundet anledning til at fortælle noget om navngivningen! Ja, og som før når mine efterkommere er blevet navngivet, så har jeg skullet bruge nogen tid på at vende tungen rigtigt når jeg har skullet udtale det! Den første var Margueritte som vi synes er et smukt navn, men ville hun nogensinde lære at stave det? Ja og så kom Thor, det var lettere som også Mads, Eskil og Ellen, men så kom Marguerittes lille Sol vores første oldebarn, det var heller ikke lige nemt at få på tungen, men nu kan det da ikke være anderledes!
FAMILIETRÆERNE
DE NÆRE FAMILIEMEDLEMMER
Der findes forfædre og efterkommere og så findes der dem alle på én gang!
Klik på de her viste billeder og se dem i reguler- og læsbare PDF filer + -
TOTALSLÆGTEN
Træet for Totalslægten er vist som et såkaldt Timeglas diagram der er karakteristisk ved at det såvel viser en given persons forfædre som efterkom- mere, her dog med en indsat fællesnævner for min mor og hendes søskende, så både hendes og de andres efterkommere automatisk kom med på tavlen.
Totalslægten med stammerne Nielsen og Jakobsen fylder rigtig meget, så gå direkte til at downloade den som beskrevet herover.
Herefter bør en en selvstændig PDF-fil dukke op med samtlige kendte slægtninge fra lille Sal Best Jakobsen født 2024 og tilbage til Hans Kriegbaum født 1380. I dette dokument kan der reguleres fra småt læsbar til stor plakatskrift!
Det har ikke været muligt for mig at oprette direkte links fra PDF-filen til enkeltpersoner på webstedet! I stedet kan der, som altid, findes en sti via webstedets standard linkrækker nederst på alle webstedets forsider! Det kan være udfordrende! Derfor er der også skabt mulighed for finde direkte billedlinks til de mest centrale personer fra familietræet øverst her på bladet lige under overskriften "Familiemedlemmerne".
De indsatte slægtstræer her på webstedet er ok! Men er der nogen der virkelig får lyst til at lege med slægtsgranskning, så er der dog brug for et regulært slægtsforskningsprogram. Find selv et via Google, hvor det er muligt at orientere sig om de utallige annalysemåder der findes. Mit program er MacFamilyTree
Med sådan et slægtforskningsprogram installeret er det muligt at påbegynde sin helt eget datasamling, men det er også muligt at bygge videre på en eksisterende... eksempelvis min samling "Lars Jørgens Websted"
Der er bare brug for mere erfaring end jeg selv har lige nu og her! Det kræver en særlig fil kaldet en GEDCOM-fil. Sådan en har jeg lavet! Men når jeg prøve at klikke på nedenstående link får jeg kun et mangelfuldt resultat
Altså det virker ikke, men er der nogen der tror de kan hjælpe med den tekniske løsning, så er de meget velkomne til at kontakte mig!
I 1951 var der 1800 større landbrug og ca. 60.000 mellemstore gårde samt ca. 130.000 husmandsbrug. På de største gårde, godserne og proprietærgårdene var der størst fokus på kornproduktion og gradvis stigende husdyrproduktion, der i sidste ende var det mest centrale på de små gårde og de mange husmandssteder der siden 1700tallet var vokset og vokset i antal op gennem 1800tallet og frem, for i særlig grad at have været boostet op til- og lige efter århundredskiftet 1900 som en del af udviklingen med "Andelsbevægelsen" og dermed også sit eget hjørne "Husmandsbevægelsen"!
Familien Nielsen Jakobsens-, i daglig tale familien Jakobsens husmandssted på 11 tønderland var et af disse, og Sine og Søren var et klassisk husmandspar, og skulle nogen overset beretningen om familiens tilblivelse kan der da lige henvises til delafsnittet Jakobsen og Nielsen hvor der fortælles om malkepigen og arbejdsmanden etc. som jo så nu omkring min fødsel i 1945 findes her på husmandsstedet i Dalsgård efter, at have født 7 børn hvoraf en er død efter en akut børnesygdom, fire er flyttet hjemme fra efter konfirmationen og en er på vej medens den sidste og yngste, min moster Bodil, stadig bor hjemme, hvor hun som den eneste ikke forlader skolen og hjemmet som 14årig, men bliver hængende og tager realeksamen inde på realskolen i Kjellerup.
Ja, har man læst i temaet Selvbiografien og set godt i afsnittet Barndommen, så kan nogen nok godt få den tanke, at han så er det yngste barn! I hvertfald var jeg rigeligt parkeret der, og også længe nok til, at jeg betragter husmandsstedet for mit barndomshjem eller i det mindste, at stedet var min bedste tryghedhedsplatform i de år! En skæbne jeg delte med tusinder af børn født af de kønneste og mest tiltrækkende piger, som bare i lykkestunden ikke lige fik en adresse og et dna-bevis med i farten!
Så er rammerne da vist også ridset op, og beklager, at jeg endnu engang finder anledning til at lufte min elendige "uægte" barndom eller hvordan det nu var! Det gør jeg trods dette, at jeg i virkeligheden altid har levet i sus og dus omgivet af en herlig familie og alle mulige andre flinke folk, som jeg gerne vil forevige her i mine erindringer som teksterne på hele mit websted jo rettelig er...! Som nu også alle naboerne til Sine og Søren i deres lille husmandskoloni, som det jo også var derude på Dalsgaard Mark... og nu er de alle pist væk og borte! Senere kommer der beretninger om alle mulige detaljer, men her vil jeg da lige tage en runde i naboskabet... det der jo er det nærmeste man kan komme at være i familie uden at være det, sådan biologisk.
Der var Laursen på gården Dalsgaard som engang havde dækket hele Dalsgaard Mark og som stadig havde en tyr. Så kom Torvald Olsen som havde en datter med lyst hår, før man kom ned forbi P.Jensens hvor konen Laura altid gav en småkage. Det fik man også nemt hos Magrethe henne hos Kristian Jensen der var nærmeste nabo der til den anden side hed Rasmus Pedersen der ud over konen Signe havde et stueorgel. Derefter kom Axel Levring hvis mor havde taget imod de nyfødte rundt om! Ja og endelig var der Knud Erik, en næsten jævnaldrende dreng hos Egon og Oline Østergaard.
SINE OG SØREN BEGYNDELSEN TIL FAMILIEN
Lav Links
Undskyld! Dette var bare lige for at antyde stemningen i verden lige nu i 2024. Når det så er gjort vil jeg skyndsomt vende tilbage til mine refleksioner over udviklingen indenfor Jakobsen-familien, -stammen og dermed også landets almue, hvor jeg da gerne vil favne lidt bredere end bare skolegangens udvikling.
Når man således ser på udviklingen gennem de seneste 100 år, kan det da være interessant også lige at strejfe de praktiske vilkår i de samme tider, hvor eksempelvis indlagt vand og el jo er blevet en selvfølge i alle hjem nu, og endda både kold og varmt, ikke bare i en enkelt vandhane ved køkkenvasken eller i stalden, men også i alle mulige avancerede bade- og toiletinstallationer... for ikke at tale om tilslutningen af den hær af vandforbrugende hårde hvidevarer der nu om stunder også er installeret i selv de tarveligste boliger.
Ja på den måde fornemmer man, at det seneste århundrede har været en stor omstilling for den menneskelige tilværelse! Så sent som i min egen barndom for omkring 72 år siden oplevede jeg da dagligt at hente vandet fra en brønd på gårdspladsen, og at man ved tøjvask fyldte det i en gruekedel for at koge tøjet før vask og skyl! Ov ja, og så husker jeg ikke lige om jeg har fortalt at Sine og Søren, i deres første halvsnes år sammen, hentede deres vand i et mosehul nær deres lille landarbejderhus i det yderste Almtoft! Derude var der heller ingen elektricitet og en telefon vidste man knap hvad var for noget. Det var den gang en hakke, en skovl og en spade var højteknologi... og vandt indpas som omkvæd i husmandssangen "Når vinteren rinder i grøft og i grav" skrevet af Johannes Skjoldborg der sammen med blandt andet Jeppe Aakjær og frem for alle var almuens fortalere på såvel det litterære som det politiske plan.
Ellers er der jo selve landbruget der stod for, men det skriver jeg om flere steder og især i "mine erindringer om barndommen", "Det daglige liv på husmandsstedet" side 44... men lad mig dog bare her nævne, at Sine og Søren startede med 1 ko i deres første hus 1914, og de sluttede med 5 køer da de sluttede på husmandsstedet i 1959. Sine malkede selv køerne i hånden, men min morbror Henry ude i Marsvinslund han var moderne og anskaffede sig malkemaskiner nok engang ca i 1952, og disse vidundere var længe noget af det første man skulle se når vi kom på besøg. I dag ser man ikke disse typer mere, og jeg ved knap hvordan moderne malkning foregår, men det er da vist noget med at køer i løsdrift selv går hen til en automatisk malkestation og bliver betjent af en robot! Det er nu også uendelig længe siden, at der eksisterede landbrug med 5 eller 12 køer tilbage. Gårde i dag har jo mellem 100 og 1000 køer, ligesom overlevede små husmandssteder er overgået til fritidsbrug.
I dette spil er der så heller ikke en eneste rigtig bonde tilbage i Jakobsen-stammen! Henry var den sidste! Men der er dog stadig lidt hobby landbrug indimellem... så som min søn Ole, der har lidt økologisk kødkvæg på sine jorde omkring et par nedlagte husmandsbrug på Skullelev Mark, hvor han dog ikke anses for bonde! For han lever af at producere TV som fotograf og klipper inde i København.
Forfædrene for Sine og Søren
Efterkommerne efter Sine og Søren
Totalslægten med stammerne Nielsen og Jakobsen
LEVEVILKÅR
bønder mere, for i en hastig vekselvirkning i takt med den teknologiske udvikling er arbejdskraften vandret fra landbruget over håndværket, industrien og nu til utallige akademiske og tekniske vidensfunktioner i de nærmest uoverskuelige forvandlingsprocesser, der har ført til vort nuværende højteknologiske samfund i de bedst udviklede lande... herunder Danmark. Selv tidligere nærmest fastlåste familiekonstellationer har typisk ændret sig fra flere generationer i samme husholdninger over kæmpedominans af såkaldte kernefamilier i dertil indrettede huse og lejligheder for far, mor og et til fire børn med 2 børnsfamilien som den absolut dominerende størrelse... meget svarende til vi fætterkusiners situation.
Igang
Klar
Parat