Hyldest til den gode dreng!

ESKIL 2020

HER ER DIT LIV

... fra lille dreng til stor dreng ...

og velkommen i de voksnes rækker

HURRA HURRA HURRAEE

SKULDELEV 2023


Kæreste Eskil og dine!

  

Hjertelig tillykke med fejringen af din nye værdighed og pas nu godt på den!

Du ved nok, at ved sådanne begivenheder er der sommetider nogen der holder en tale! Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre, sådan på

bedstemors og mine egne vegne.

  

Imidlertid er det ofte svært at få det hele med, og mange bliver glade hvis talerne ikke bliver for lange! Derfor har jeg så skrevet min tale ind på dette websted som jeg tilegner dig. Sammen med talen har jeg også lavet et par billedsamlinger om dig og nogle af de ting du har lavet!

  

Talen kommer herunder, men du kan også klikke dig direkte videre til billederne... og bemærk, at alle billeder er links som kan bringe dig videre frem og tilbage, prøv dig frem så håber jeg, at du hurtigt finder ud af mit system!


16. september 2023


Kæreste Eskil

Hjertelig tillykke med dine voksne år som nu er oprundet!

Det er os en vildt stor glæde at være med til at fejre dette her i dag.

  

Lige fra du lå i din moders mave har vi fulgt dig med stor fryd.

Fra din første færd har du imponeret os med din stærke vilje!

  

Således også da du tog dit allerførste skridt midt på vores stuegulv

Hvor du af stolthed strålede om kap med solen.

  

Med stor entusiasme har du lige siden rejst dig med samme iver

For at sætte dit helt eget aftryk på denne verden.

  

Første gang vi så det, byggede du den flotteste skulptur af noget

opgravet jord, noget byggeaffald og hvad har vi!

  

Senere så vi dig bygge og indrette en imponerende klatreinstallation

Inde under... og oppe mellem grenene bag hønsehuset.

  

Apropos hønsehuset, så stillede du også op som medbygger der,

Det var en glæde at se dit gode håndelag med murskeen.

  

I det hele taget har du vist masser af talent for byggeri rundt omkring

på gården, ude i hegnene, oppe i træerne og nede i jorden! Fantastisk.

  

På det seneste har vi så også bemærket din iver efter at møde Verden

og hvordan du dygtigt argumenterer for at gå længere og længere.

  

Denne kamp tror vi vil fortsætte langt ud i fremtiden, og vi ønsker for

dig, at du vil komme langt omkring og vil havne dine helt rigtige steder.

  

Med de nye tider og de store omskiftelser i levevilkårene der ventes,

er du og din kampgejst og optimisme en gave til menneskeheden.

  

Derfor er vi mere end fortrøstningsfulde og siger

DET SKAL NOK GÅ ESKIL.



Kærlig hilsen fra bedstemor og bedstefar


og så ønskes en god fest til alle!


PORTRÆTTER

VÆRKER

KÆRE ESKIL

SLUTTERE