1 / 3
2 / 3
3 / 3
DOÑA JUANA TOLA
Kogekone og Serviceperson på U-Centret
Gadehandler, Krokone og Mor til Marisol, Freddy og Beronica
Funktioner Personnavne Organisation Kommentarer
Doña Juana og don Juvernal var gift med hinanden og vi lærte deres tre yngste børn Marisol, Freddy og Beronica. Desuden havde de mindst en voksen søn bosiddende i dalområdet, Jungas.
Doña Juana blev straks fra projektets opstart en livline for specielt vi danske udsendte, som i begyndelsen ikke var så fortrolig med de landlige omgivelser i Lahuachaca som dengang end ikke havde elektricitet og kun lejlighedsvis havde vand fra et lokalt vandværk til nogle strategisk opsatte vandhaner rundt i byen!
Engang var der en mand der blev overdraget penge svarende til et par hundrede kroner for en vigtig reservedel til vandværket! Han tog til La Paz for at købe det der var brug for... nåe ja, knap nok, for han drejede fra mod Chile... ingen så ham siden og Lahuachaca havde ingen vand i et par år!
Nå, tilbage til doña Juana's pensionat! Første gang vi, Grethe og jeg, overnattede der fejrede vi begivenheden med at sætte vore to nye soveposer sammen til en stor pose som vi kunne gemme os i. Vi var ankommet i mørke og havde fået os indrettet i stearinlysets skær, og alt var faktisk rigtig hyggeligt omend fjedrene i sengen var lidt slappe!
Tidligt om morgenen, medens det endnu var noget mørkt kunne grethe høre en underlig lyd... uha, måske en rotte! Gæt så hvem der måtte stå op og undersøge sagen. Der kom ikke meget lys ind af et lille støvet vindue, så jeg lukkede døren op for at få lidt morgenlys ind ad døren! Ja, og for den da, hvad så jeg så ikke? Ved vægen under vinduet stod en gammel udtjent motorcykel oven i lidt halm eller hvad det nu var... og der, bag motoren i den smule plads der var ind mod væggen lå en skrukhøne på æg, og det var nok den der havde rettet lidt på bentøjet og havde vækket fruen!
Et par uger senere var vi tilbage i samme position igen, og nu var også Grethe mere fortrolig med situationen så igen, tidlig på morgenstunden, fandt hun selv ud af døren for at tisse ude i gården hvor to adobeblokke udgjorde det som platforme for fødderne for den som måtte skulle sætte sig på hug!
Imens benyttede jeg lejligheden til at strække mig med de bare fødder stikkende godt ud af den nu åbne bund i soveposen, i det jeg pludselig mærkede en noget våd berøring...! Altså Grethe... ikke nu sagde jeg, men uden at få det forventede fnisede svar! Det var ikke Grethe, det var grisen der boede i et hjørne på gårdspladsen som lige havde set sit snit til at smutte ind af døren med sim kolde våde snude klar til kærtegn!
Ved en tredje lejlighed var en anden nyere gæst opsøgt samme bekvemmelighed og var vendt skrækslagen tilbage til spiserummet! Hun var sikker på, at hun var døden nær efter at have afleveret en blodig dynge mellem de to adobeblokke!
Stor stor alarm... lige indtil nogen fandt på at tænke sig om, og at forbinde fortællingen med den kendsgerning at selskabet denne dag havde fået serveret en kæmpe portion blancerede rødbedesnitter som en dagens helsebringende kosttilskud!