(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

1 / 3

2 / 3

3 / 3

  

INTERESSER GLÆDER OG LYSTER

Kosmos med  universet i lommeformat før Big Bang

FØR FØR

SKABELSEN

Der var intet andet end en tung bordtennisbold!

Klar

Parat

INTETHEDEN

…sådan betegnes det tomme univers før Big Bang, hvordan man så ellers er kommet frem til den påstand! Ja, i det hele taget… hvor troværdigt kan det egentlig være? Alt det der bliver sagt om denne hændelse og det ellers ukendte sted i det man antog, og stadig antager, for den helt store uendelige intethed..!

  

Altså, dengang… for mere end 13.8 mia. år siden... før den totalt omvæltende eksplosion eller kosmiske inflation, satte gang i universets skabelse! Lad os bare lige lade spørgsmålet simre lidt! For var der nu også-, eller kunde der overhovedet være, så tomt som påstået?

  

Selv er jeg tilbøjelig til at tro på, at vi er ude i noget hvor der hele tiden i en lang uendelighed kan findes nye lag af både fortid, samtid og fremtid fordelt hulter til bulter i univers efter univers... hver og en forklædt som intethed samtidig med, at de alle fusionelt indgik og indgår som sild i en tønde i alle univers univers, der på en gang var uendelig stort og i glødende tilstand dog ikke fyldte mere end en bordtennisbold! Kun den samlede masse er konstant... hvortil kommer variable mængder af mørkt stof og mørk energi!

  

Alt eller Intet.

Enhver der stædigt forsøger at finde en løsning på uendeligheden og skabelsens pointe risikerer,

at sprænge hjernen.

  

Utroligt nok, for der findes med garanti en helt naturlig forklaring! Men bare lige uden for den menneskelige intelligens rækkevidde! Helt på samme måde som løsningen af selv den simpleste matematiske ligning vil være utilgængelig for selv det klogeste dyr uden for menneskeheden.

  

Det ligner filosofi for viderekommende! Men hvem ved?

Måske er et ryk i den rigtige retning undervejs! I hvert fald sker der dette for tiden, at det er lykkedes menneskene, at få anbragt et nyt exceptionelt rumteleskop "James Webb" på den anden side af solen... 1.5 mio. kilometer ude i universet, hvorfra den kan "se" helt tilbage til Big Bang.

  

Teleskopet er sendt af sted med en længere dagsorden, og et af dem er, om muligt, at se og tage billeder af lyset fra dannelsen af universets aller første galakser. Dette skulle være muligt grundet de tidsforskydninger der er opstået under universets evige ekspansive udvidelse hvor de første galakser er kommet så mange tusinde lysår bort, at det fjerneste lys vi får at se vil stamme fra selveste Big Bang! Forstå det hvem der kan! Det store spørgsmål er så, om vi også kan se forbi noget af det rumstøv som Big Bang i første omgang efterlod sig! I givet fald, vil selv det mindste glimt kunne ses som en første hilsen fra "evigheden", og så mangler vi kun at vide hvad der er ude bag den igen

o.s.v... o.s.v. !

Man kan se nogle gevaldige støvformationer på et af de første billeder der er modtaget fra James Webb, og de suppleres endda af masser af stjerner og genskær. Det kunne da godt ligne et "bingo" i første hug! Men billederne har ikke medført et større postyr og støvet er blot benævnt som "Kosmiske Klipper"!


Måske ved kosmologerne bare ikke hvordan evigheden ser ud, så man har vel lov at tygge lidt på det. For mig består evigheden helt klart i, at der evigt og altid

vil være noget nyt eller mere henne om næste hjørne, og om vi her er på den ene eller anden side af Big Bang, så tror jeg tiden er inde til, at vi som menneskehed må overveje, at blive ved vor læst og tage til takke med at løse simplere matematiske ligninger og så lade naturen råde som den kan, der hvor vi alligevel på ingen måde rækker!


Men, men, men! Vi kan naturligvis godt lege lidt med fantasierne. Det er da i det mindste en yndet menneskelig sportsgren, og på næste side "Fantasierne" vil jeg lige strejfe et par af de forundringer af science fictionagtig karakter, der har ramt os.