1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7
På torvet drømte Nutte sig til alle mulige forbrugsgoder og spændende fremtidsvisioner. Helt uden at ane, at hun senere skulle komme til at gøre store indkøb her som hotelfrue på Kongenshus Hotel ude på Alheden et stykke vest for Kjellerup! Men først skulle hun jo lige så grueligt meget andet igennem.
Hjemme på husmandsstedet var der dog også stille fornøjelser, som når Nutte og en af de andre, som her lillebror Erik fik lov at sidde på ryggen af en af hestene når de blev trukket på græs. Det var i enhver henseende en ophøjet oplevelse.
De sidste år før konfirmationen var hun den ældste hjemmeboende i børneflokken, og det betød øgede pligter i hverdagen. Men det nød hun og lærte meget af.
Udover at samle på mærkelige ting som nævnt i fortællingen om den farverige hønsemøg verserede også en anden anden anekdote... den om Krista, hvor hun gennem længere tid havde pillet sin livret, æggemaderne, ud af sin daglige skolemadpakke for at gemme dem i et hult træ for senere at afholde af et ædeorgie ved passende lejlighed. Den historie endte selvfølgelig med, da den store dar oprandt, at alle madderne i forskellig grad var gået i opløsning godt hjulpet af orme og snegle og anden råddenskab, og på den måde lærte hun at “hvo som gemmer til natten gemmer til katten”.
På en eller anden måde fortæller de to fortællinger, at selvom der ikke var så meget at rutte med i hendes barndom, så fandt hun på råd for sin idérigdom... og hun lærte også, at man nogen gange kunne blive klogere og mere erfaren... og kunne man tilføje... gradvist dygtigere!
De største oplevelser for Nutte og hendes søskende var nok de årlige dyrskuer i Kjellerup og så det løse... når der var lejlighed til at komme med på en hestevogn ind til torvet ved det smukke tinghus! Sammenlignet kunne et sådant besøg, for et lille barn den gang på Dalsgaard Mark, udemærket svare til en lille rask tur til Paris eller Rom her i vore dage. Kjellerup, det var bare staden og byen over alt hvad man ellers kendte, som Hindbjerg og Nørskovlund!
Hindbjerg og Nørskovlund m.fl. er nærmere beskrevet under:
familie skrev en lille hilsen til minde om dem selv... typisk op til indehaverens konfirmation.
Som en outsider har også jeg været der med et indslag.
Interessandt er især den viste hilsen, med kloge ord, fra Nuttes bedstefar på mødrende side, Kresten Nielsen. Han er jo så også min oldefar.
Hilsenen fra søster Gerda rummer som ved et tilfælde en meget sørgelig pointe set i forhold til, at den antagelig er skrevet kort tid før Gerdas pludselige død efter en uge med skarlagenfeber!
Min mors store sorg i barn- og ungdommen blev således, at miste sin søster Gerda, og i flere år mediterede hun jævnligt ved Gerdas grav
Herover er det en hilsen fra en skolekammerat ved navn Ruth Braüner. Dette navn betyder, at Ruth meget sandsynligt, som Nutte selv, er efterkommer efter den Johan Georg Breuner der emigrerede fra Heidelberg i Tyskland til Havredal på Alheden i 1759. De har næppe vidst, at de udover at være skolekammerater nok også var i slægt med hinanden! Hertil kommer nok, at den gang råbte man ikke ligefrem op om, at man var kartoffeltysker!
Omtrent samtidig må konfirmationen så også være afholdt i foråret 1938. Holdet ser ikke så stort ud! Det skyldes formodentlig at det tilhører valgmenigheden ved Hørup Kirke. Året før søgte Kristas ældste søster Meta vielse med sin Villy! Han havde været gift før, og parret var blevet afvist af den indremissionske præst i samme Hørup (Kjellerup) Kirke. Resultatet blev naturligvis, at min bedstemor Sine resolut udmeldte hele familien fra Folkekirken og meldte dem ind i den Grundtvigianske Valgmenighed samme sted... sådan! En kirke skulle man have!
Kristendommen kunne gå! Men det missionske var herefter "no go" for Sine.
Så pragmatisk var min bedstefar dog ikke... han holdt sig uden for alt hvad der havde med religion at gøre... lige med undtagelse af begravelserne! De døde ærede og respekterede han, og derfor gik Søren til begravelserne uden skelen til kirkeretningen. Krista fulgte sin far i så henseende... og siden da, efter at være slået i gulvet af en indremissionsk lærer i 2. klasse, fordi jeg ikke kunne et salmevers udenad... fulgte jeg samme spor.
Lad det være anerkendt, at tro gennem historien har samlet folk og har bidraget til evolutionen gennem en gavnlig og styrkendde fællesskabsfølelse i de respektive grupper af mennesker!
Men troen, hvad enten den har været politisk eller religiøs har desværre også altid bidraget til øget undertrykkelse, ufred og vold.
Tilbage er kun troen på penge farbar, men den tro deler til gengæld også såvel rige som fattige!
Barndommen sluttede endegyldigt efter syvende klasse og det blev behørigt fejret med en ekskursion til København, hvor klassen her er fotograferet foran Gefionspringvandet med Nutte siddende yderst til højre.
Det helt store var når de ældste søstre Meta og Anna kom hjem på besøg samtidig så alle fem søstre kunne samles, som her øverst, med Meta, Nutte, Bodil, Gerda og Anna... og så var der jo lige de stille stunder langs hækken eller på marken sammen med hunden Molly, Bodil og forældrene Sine og Søren.
Barndommen
Sine og Sørens fjerde barn af syv
Krista Andrea Jakobsen
Den lille 3-4årige Krista var så sød, at man kaldte hende Nutte!
Søster Gerda, bror Erik og Nutte til dyrskue i Kjellerup ca. 1935.
Bodil har været ca. 3 år og har nok været for lille til at komme med!
Kjellerup og torvet var i 1930erne og 40erne verdens navle... herover vist fra en hverdag og ved fejringen af befrielsen i maj 1945.
En af de helt store fornøjelser for børn på landet kunne være, at få en tur på en af
hestene når de blev trukket på græs. Her er det min mor og Erik. Senere kom sådanne højdepunkter også mig til gode.