(placeholder)

1 / 5

2 / 5

3 / 5

4 / 5

5 / 5

(placeholder)
(placeholder)

  

HVAD KOMMER JEG AF

Hvis det er sådan at man først og fremmest er interesserede i at vide... Hvem man er? Ja, så er man virkelig kommet på arbejde et sted hvor man i sidste ende må spørge sig selv! Men med dette spørgsmål vil de fleste helt sikkert også stille det næste spørgsmål: Hvor kommer jeg fra? Ja for mange kan det vel også ligefrem være det spørgsmål de kunne tænke sig at begynde med!

Om ikke andet, så tænker de måske at det er nemest at få styr på sine samtidige generationer, og så er man jo godt igang! Og så langt så godt, men de samtidige er jo alle dem der ikke er tegnet færdige endnu, dem man kan møde på gaden og ved familietræf og den slags. De kan naturligvis være super spændende personligheder som det er sjovt at være sammen med... men når det handler om at undersøge sin slægtbaggrund og måske støde på det ukendte, så bliver det først spændende når man begynder at dykke ned i generationerne. Der opdager man øjeblikkeligt, længe før der eventuelt er styr på efterkommertræet, at det der samler de levende ofte er de døde... forfædrene og ikke mindst de fælles forfædre!

Eksempelvis som i tilfældet med den døde Ella Virginia Von Echtzel der havde levet et upåagtet liv i et mindre hus i 1920ernes New York... ganske vist havde hun, ifølge datidens presse, været verdens rigeste dame... og det var selvfølgelig også derfor, men alligevel! Som død blev hun i særdeleshed ombejlet og pludselig indbygget i alverdens dokumenter om slægtsrødder hvor allene danske bejlere udgjorde op mod et par hundrede håbefulde... slægt eller ej, så oplevede de dog et slags fællesskab, og de fik vel også et par gode historier ud af balladen.

Nå, den historie er nok lidt kontroversiel, og sandsynligvis kan man lige så vel opdrive de aller bedste fortællinger lige om hjørnet, med fokus på de nærmeste bedsteforældre... uanset hvem, for der er altid en historie. Sådan som det også kan konstateres, som et lysnde eksempel allerede ved min svigermor Kathrines forfædre, med udgangspunkt i hendes forældre, Janus Lund og Marie Madsen, og deres forfædre, som jo netop var det store samtaleemne ved det omtalte slægtstræf i Asp 2019. Disse fortællinger bliver iøvrigt vendt i selvstændige afsnit under "Fire Slægter" som lige så vel kunne kaldes slægtsøjler eller grundstammer.

Træffet i Asp omfattede kun personer fra en af de fire grundstammer, og det fungerede rigtig godt. Alle deltagere havde i vid udstrækning en fælles historie, og som minimum vidste i det mindste et familiemedlem i de enkelte familiegrupper hvem de øvrige var. Snakken gik hurtigt og lystigt på kryds og på tværs.

Skulle nogen få tanken selv at stable et slægtstræf på benene, skal de selvfølgelig nok selv finde ud af det! Men et godt råd kunne godt være, at begrænse sig til en overskuelig gruppe, hvor deltagerne bare minimalt deler en overlappende en fælles historie at samles om. Samler man eksempelvis folk fra alle fire grundstammer her, så  vil de sandsynligvis være lige så fremmede for hinanden, som tilfældigt udvalgte på på gaden, i supermarkedet eller blandt publikum ved en cirkusforestilling... Dette ville naturligvis ikke udelukke et godt samvær, men næppe et med en større umiddelbar følelse af samhørighed!

En antydning af hustru Grethes morforældres forfædrerødder.

Man kan også lige prøve at se mine fortolkninger under afsnittene:

TotalSlægten

...her gennemgår og/eller viser jeg systematisk slægtstavlerne for samtlige mine og hustru Grethes slægtninge!

Altså er visningen af totalslægten en forløber for den  efterfølgende visning af de fire grundstammer / slægtssøjler, hvor det er muligt at skabe sig det store overblik og så slutte ved hin enkelte via en af de følgende...

Eilskoverne    Lunderne    Ukendte    Jakobsenerne  

Grundstammerne

Jensen og Olsen   Lund og Madsen   Ukendte   Jakobsen og Nielsen

  

Reelt ville alle stamtræer være lige store... tilbage til evigheden! Men grundet forskellig frugtbarhed og for den sags skyld også forskellig kendskab til de foregående generationer vil der altid forekomme store forskelle i mængden af de slægtninge der kommer med i sådanne opsætninger.

Herunder vises forfædrerødderne/stamtavlerne for de samme bedsteforældre, hvis efterkommere er omtalt på forrige side  med "Efterkommertræerne"... svarende til hver af de samme fire grundstammer/søjler.

Diagrammerne vises i miniature, men klik på dem eller på de efterfølgende skrevne grønne links, og se dem i et pdf-format hvor det er muligt selv at regulere størrelsen og læsbarheden...

...og download dem evt. for at få den fulde kontrol!




I bunden af de viste pdf-filer vises denne kommandorække, hvor man ved berøring kan dels mindske, øge eller downloade diagrammerne. Det sidste anbefales hvis der er behov for at have et "træ" lige ved hånden medens man samtidig måske studerer dets baggrund nærmere i andet materiale.


Familiegrupper

I de mest omfattende stamtræer blandt grundstammerne kan det være svært at overskue de skiftende familiesammenhænge, og mulige fortolkninger heraf kan forekomme som en uendelig opgave! Derfor er det forsøgt at opdele stamtavlerne i, hvad der kan kaldes familiegrupper varierende mellem to til fem eller flere generationer, ofte også centreret om en sammenhængende geografi og eller erhverv etc.

Formateringen af grupperne omtales nærmere under næste emne

"Familiegrupperne"

ET SLÆGTSPROGRAM

Til nærmere studier og iagttagelser fra mere "skæve" vinkler, kan man med stor fordel selv anskaffe sig et slægtsprogram.

Med et slægtsprogram kan man mere målrettet åbne og viderebehandle en given slægtsdatabase, som man som bruger også selv kan bidrage til.

Der findes flere forskellige slægtsprogrammer... det program jeg bruger er MacFamilyTree, men der er flere og nogen er endda gratis!

Find selv!

De Fire Slægter

Forældrene Bedsteforældrene og alle lagene af Oldeforældre

STAMTRÆER (FORFÆDRERØDDER)

Den situation vil de fleste nok også forudse og takke nej tak allerede ved en invitation. Men lad os prøve at se på de øvrige tre grundstammer! Stammen omkring min Ukendte Far ville jo vedblive at være ukendte, så hans efterkommere er udelukket... og hvad angår efterkommerne i de tre øvrige grundstammer Olsen&Jensen, Lund&Madsen og Jakobsen&Nielsen vil de som beskrevet hurtigt stå helt fremmede over for hinanden..! Med mindre, for det kunne jo hænde, for en sjælden gangs skyld, at en af deres fælles efterkommere... eksempelvis et af Grethes og mine børnebørn eller senere afstamninger skulle udvikle sig til så stor en kanon, at enhver slægtning vil kunne ønske at sole sig lidt i glansen fra vedkommende, hvis vedkommende var verdensmester eller indflydelsesrig præsident i en stormagt! Så ville alle nulevende med selv den tyndeste slægtstråd  kunne sige, at denne kanon er en fra min slægt, en af min grangranfætterkusines papbørn etc... eller vi har fælles tiptiptipoldeforældre eller noget andet!

  Hov, hvor ville jeg nu lige hen med den historie? Jo, altså... hvis der er en god fortælling at komme efter, så kan vi godt interessere os for fjerne slægtskaber... men ellers er det nok mest noget for nørde!.

En god fortælling var netop den om min bedstefar, der i 1931 pludselig så sig selv som mulig arving til millioner, da han af andre mere eller mindre kendte slægtninge blev præsenteret for et potentielt slægtskab til en netop afdød stenrig amerikansk dame født i en rigmandsfamilie i New York som havde båret samme efternavn, som min bedstefars oldefar var døbt med til mellemnavn... født ude på den jyske hede i Tre Huse i 1790, og senere bosat som fattig bonde på Thorning Vestermark også kaldet Øvre Knudstrup Hede!

Ja, det var det samme halve slægtskab som også er beskrevet omkring tilsynekomsten af den gamle stamtavle med Wendel-navnet omtalt i afsnittet "Diagrammer".

Eksemplerne på anvendelse af forfædrerødder og efterkommertræer er mangfoldige, så tænk endelig selv videre på mulighederne!

""Mine egne foreløbige "fund" er yderligt omtalt i afsnittet Diagrammer under overskriften "Relationer".

Desuden kan jeg røbe, at hvis man går tilbage til Gorm den Gamle... så taler sandsynligheden for, at alle vi der, bare lidt, er rundet af danske rødder... sandsynligvis også bærer rundt på hans royale gener! Det er langt ude, men ganske vist.

Se evt. også "Statistik".

Forfædrerødder

Med forfædrerødderne ser man i modsat retning som med efterkommertræerne. Et forfædretræ vil/bør altid indeholde samtlige kendte forfædre til en given person og eventuelt også disses helsøskende m.fl. Har man et slægtsprogram kan man således vælge frit hvem man, ønsker at udforske nærmere.

Lad Nostalgien Råde!