(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)

1 / 3

2 / 3

3 / 3

(placeholder)
(placeholder)

  

(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)
(placeholder)


FRA URTID TIL FREMTID

Inden for hver af grundstammerne eller de fire slægtsøjler er der arbejdet med integration af diverse historiske hændelser og illustrationer heraf etc... omtrent fra verdens skabelse og forbi de første mennesketyper som "homo erectus", "homo neandertal" og frem til os selv "homo sapiens"! Det er antageligt 60.000 år siden vi kom for at slå os ned i Europa, omend der nok har været forløbere måske helt tilbage ved 100.000 år før vor tid. Længe måtte vi kæmpe bravt for bare at overleve, men efter mange tusinder af år og herunder de første 30.000 år samtidig med de sidste neandertalere og dermed, med en nu velkendt genudveksling, udviklede og tilpassede den europæiske menneskehed sig til den nødvendige robusthed, fra sårbare forfrosne væsener  til langt stærkere og efterhånden -robuste imperiebyggere med skiftende centre, først i bjergegnene med mulighederne for at finde huler til bosætning... og langt senere, med udvikling af bygningskulturer, bredte man sig så langs floderne til de ofte mere frugtbare og dyrerige slettelandskaber.

Homo sapiens er nomader og levede først i småsamfund spredt decentralt i landskaberne fra Atlanten til Ural. Så snart vi så udgjorde mere end et par håndfulde, dannede vi kulturer omkring måden at jage og at hugge stenværktøjer på! Disse kulturer kunne delvist vare i årtusinder indtil epokegørende nye teknologiske fremskridt som hjulet, dampmaskinen og iPhonen gjorde sit indtog og ændrede alt!

Ud over de  nye produktionsmetoder som de nye værktøjer gav anledning til, førte de også til skiftende nyskabelser til måden at organisere menneskene på! Lige fra Stamme- og høvdingesamfund over konge- og kejserriger frem til vore dages ideologiske samfundsmodeller af såvel totalitære som demokratiske slags, der lige nu er udfordret på alle fronter af den teknologiske IT-revolution!

Disse bevægelser med fokus på Geografi, Historie, Genetik og Statististik etc. er noget af det jeg gerne vil have noget af med i min bearbejdning af slægternes gang på jord.

(placeholder)
(placeholder)

GEOGRAFIEN

HISTORIEN

Collager om Geografi og Historie

BAGGRUND OG BAGGRUND!

  

Når der tales om baggrund i slægtsforskning må man nok se i øjnene, at usikkerheden vil være omfattende når det handler om både geografiske og historiske facts for ikke også at nævne genudviklingen, der måske aller bedst illustrerer slægternes uransagelige gang på jord.

Når man i øget grad kan kortlægge genudviklingen vil man antageligt kunne fremkalde den mest præcise historie om menneskeheden og dens historie, for her er intet skjult eller fejlfortolket... og intet er da heller foregået helt som det overfladisk ser ud! Der kan påvises mængder af brud, inden for de kendte familier- og stammers rammer, hvor vi ellers bare forventer den rene arv fra generation til generation. Verden er jo et svigefuldt sted, og menneskene har da også altid været særdeles fleksible når det gælder om, at sikre artens forbliven- og vækst på jord.

I sin tid lo vi meget af den der med, at alle ungerne i et nabolag lignede postbuddet! Alle konerne gik jo hjemme og puslede med storvasken og henkogningen af vinterforråd, medens børnene var i skole, og manden var i marken eller havde taget hestene og var kørt til byen... ja, og hvad kunne der så ikke ske? Det var i hvertfald en kendt sag at postbudet godt kunne nå at få sin kaffe mindst en tre fire steder i løbet af en arbejdsdag, og det kunne godt trække ud en gang imellem, med cyklen stående og blinkede lige lovlig længe i middagssolen, medens buddet nød den gode gæstfrihed!

Det blev selvfølgelig altid kun antydet i spøg, men ingen røg uden ild blev der jo også sagt... så hvem ved! Enkelte barnløse familier har nok ændret status efter det koncept! Ja, og førhen... længe før postbudenes tid, helt tilbage dengang de små samfund boede isoleret i bjerghuler og nomadehytter ude omkring i de langstrakte og øde landskaber hvor fremmede jægergrupper,  kun med flere års mellemrum, på vandring efter  nye jagtmarker, passerede forbi! Så blev der snakket og holdt fest til langt ud på nætterne, før man gik til ro... Og selvfølgelig blev gæsterne da budt med op i høet til "happy hour". Den slags var nemlig livsnødvendig for den altid tiltrængte genudveksling blandt den tids spredte folkegrupper, som ellers risikerede at uddø grundet indavl!

Men tænk så, om en eller anden "festdeltager" så i ren og skær kådhed kom til at brække en finger af, og den trillede ind under et bjørneskind og forsvandt i en klippespalte... for først at blive fundet 40.000 år senere! Jo, noget sådant er faktisk sket... og med sådanne fund, hvor alt andet tingel tangel ellers er forsvundet, er det faktisk lykkedes arkæologer og ikke mindst gen-videnskaben, at udvinde så meget viden, at man i dag ved stadig mere om hvordan disse meget fjerne forfædre har levet og bevæget sig rundt i denne urtids landskaber...

   ...og så er det, at jeg bliver helt overvældet af al det som nogen en dag om tusinder af år helt sikkert må kunne få ud af mit slidsomt frembragte websted, når nogen finder det i en lille glemt tidslomme i det fremtidige store netunivers henne om hjørnet bare et par gigabytes herfra! Så mangler der ganske vist et par skeletdele, men til gengæld vil der så i stedet bare være rigeligt med ord til at gøre dette fund helt exceptionelt! Og hvorfor så ikke lige sætte prikken over i'et og supplere de blandede  slægtsanalyser og billedmaterialer med hvad der umiddelbart er af bemærkelsesværdige forhold at fortælle om, vedrørende aktuelt tilhørende historie og geografi gennem tiderne og frem til vor tid!

STATISTIKEN

BAGGRUNDE

GEOGRAFI OG HISTORIE

INTRO